I går, den 10. december, deltog jeg i Clement Kjærsgaards P1-program “Akkurat”. Mine bidrag knyttede sig primært til situationen i Ukraine, hvor jeg dels understregede dennes alvor og konstaterede, at som Rusland havde gjort klart for to år siden, var en sejr over Ukraine ikke et mål i sig selv. Det var et middel til at opnå en ny strategisk situation, hvor USA var væk og hvert europæisk land var tvunget til at tilpasse sig russisk magt.
Jeg konstaterede ved afslutningen af min deltagelse, at næste fase var indledt, idet Rusland havde stillet krav til Letland om at forbedre landets russiske minoritets status.
Det fik en anden deltager, den tidligere direktør i Udenrigsministeriet, ambassadør Friis Arne Petersen, til at påpege, at Letland som de andre baltiske lande i modsætning til Ukraine var sikret af deres NATO-medlemskab. Alliancens styrke ville effektivt sikre dem.
Han syntes derfor ikke at forstå, at det eneste medlemsland, der har militære styrker, der kan sikre russisk respekt for NATO, er USA. Andre, derunder Danmark, har på alt andet end det symbolske niveau kørt på frihjul i tyve år.
De vesteuropæiske medlemslandes støttemuligheder over for russisk militært pres og et konventionelt angreb er igennem de sidste tre årtier sparet og rådnet væk, og i modsætning i frontlinjestaterne fra Sverige og Finland mod syd, der siden 2014 har forsøgt at lukke de værste huller, er USA’s militær nu endnu mere dominerende end under Den Kolde Krig.
Rusland ser grundlæggende ret, når man opfatter USA som lig med NATO.
At USA nu er på vej til at opgive Ukraine, fordi Trump-støttende Republikanerne blokerer en fortsættelse og samarbejder med Putins agent, Ungarns Viktor Orban, om at sabotere økonomisk støtte fra EU til Ukraine.
Dette undergraver med god grund frontlinjestaternes tillid til USAs og derigennem alliancens muligheder.
Mens ambassadøren forklarede, hvordan USA måtte bede europæerne om at bære mere at eget konventionelt forsvar af Europa, var en anden deltager i udsendelsen, Danmarksdemokraternes Søren Espersen uden argumenter af den sikre opfattelse, at USA ikke ville tillade et ukrainsk nederlag.
Kort sagt viste udsendelsen klart og akkurat, at man slet ikke forstår den dramatiske ændring af Europas situation som er på vej som følge af Vestens amatørisme og svigt i at inddæmme Ruslands offensiv mod vores fremtid.