Det var Forsvarschefens udsagn som kommentar til den nu øgede og mere akutte trussel fra Rusland.
Bortset fra bemærkningen om at vinde, kan han ikke sige andet.
Men hvad er situationen reelt? Hvad kan dagens forsvar gøre ved de nu (i min læsning) mest sandsynlige, konkrete militære trusler mod allierede og danske styrker indsat på deres territorium samt mod de forskellige dele af landet.
Hvis vi tager udgangspunkt i et russisk mål om at splitte EU og NATO og specielt gøre det i spørgsmålet om Europas støtte til Ukraine, er truslens form koncentreret om følgende konkrete operationer:
- Præcisions-angreb på udvalgte mål i Europa med ballistiske missiler og nok specielt med jetdrevne droner.
- Begrænsede (nok) angreb på grænselande (nok Baltikum), angreb der nok bl.a. skal opnå en tilbagetrækning af de symbolske allierede land- og flystyrker i landene.
- Evt. en kuperobring af Bornholm for at blokere vestlig støtte til Baltikum (vil også gøre det unødvendigt at angribe Skandinavien/Sverige ved at invadere Gotland).
Diskussion af de tre trusler:
Ad 1):
Danmark har ikke midler til at skyde ballistiske missiler ned, og droner er ganske vist lette at skyde ned med et af vores få luftværnsmissiler, men nedskydningen er dyr og ikke lønnende. Vores antal af missiler er mig ukendt, men sandsynligvis stærkt begrænset.
Når missilet eller dronen er eksploderet, er det – da ramte mål må forventes at være civile – et spørgsmål, om Beredskabet rettidigt og tilstrækkeligt kan afhjælpe.
Ad 2):
Da østgrænsen af Baltikum er mange gange længere, end de rådige lettiske og allierede styrker kan dække (selv efter ukrainske normer) og da NATO-styrker (som flere gange ved øvelser demonstreret), ikke har skabt en overbevisende evne til dronekrig, er der to sandsynlige udfald på en forsvarskrig her mod en russisk invasion: For det første kan bl.a. den danske styrke blive ramt hårdtog helt eller dybt afvæbnet ved droneangreb. For det andet kan de for få styrker blive passeret, indesluttet og reelt gidseltaget. Det sandsynlige er en kombination og betingelser for frigivelse af resterne.
Ad 3):
Mens en landsætning af andet end specialoperations styrker ikke vurderes realistisk for russerne tidligt vil en kuperobring af det stadigt svagt forsvarede Bornholm fra Kaliningrad let. Formålet med en erobring af Bornholm ville være at ramme NATO luft- og søoperationer i den sydlige Østersø og frem mod Baltikum.
Under Den Kolde Krig havde jeg opgaven i 1989, og her var det afgørende problem at hindre en landsætning i den dengang langt mindre Rønne Havn. Dengang kunne problemet løses med minering fra de tilstedeværende elementer fra Søværnet. Nu er havnen langt, langt større, Søværnet fraværende, de rådige hærstyrker meget mindre og forsvaret vil skulle ske under intensiv droneovervågning og -angreb.
I alle tre områder vil Forsvaret kunne gøre modstand. Det skal jo ske som selv 9. april ved grænsen. Men mulighederne for at ”vinde” som da være forsvindende.
Hvad man kunne gøre for at udbedre situationen er beskrevet andetsteds på bloggen.