Artikel IX: Et tilbageblik.

‘… i det hele fik jeg under min tjeneste i geleddet i de Ã¥r … det indtryk, at befalingsmændenes ansvarsfølelse var ringere, end jeg var vant til. SÃ¥snart tjenesten var tilende, havde enhver travlt med at passe sit lille ben og interessen for tjenesten trÃ¥dte tilbage for interessen for de private forhold.

… navnlig forekom det mig, at stillingen var vanskelig og indskrænket for kompagnicheferne, som foruden bryderiet med mandskabet mÃ¥tte se deres selvstændighed indskrænket ovenfra. Ved … Regiment(et) (i Ã…lborg) havde vi i Oberst … tid følelsen af, at der var en fast hÃ¥nd, som ledede det hele, men lod os arbejde i frihed – men under ansvar. … nÃ¥r vi loyalt gjorde vort bedste for at arbejde i chefens Ã¥nd, kunne vi stole pÃ¥, at vi havde ham i ryggen og at ingen fik lov at genere os.

Men ved … Regiment(et) (i København) var det anderledes, nu skulle hæren gøres populær. … selvfølgelig skal soldaterne behandles godt og tiltales som mennesker, som jeg mener selv at have gjort al min tid, og alle misligheder pÃ¥tales og eventuelt straffes. Men skal vi have en hær, mÃ¥ vi have mulighed for at uddanne soldater og ikke næsvise og ugidelige skoledrenge.

Mine bataljons- og regimentschefer i de Ã¥r var for størstedelen folk, der i hovedsagen havde gjort tjeneste ved hoffet og pÃ¥ kontorer, men kun var lidet fortrolige med geledtjenesten og navnlig ude af stand til at ordne tjenestegangen sÃ¥ledes, at kompagnichefernes selvstændighed blev respekteret. Deres gode menneskelige egenskaber ufortalt, til chefer egnede de sig ikke. Ængstelige, som de var, fik kompagnierne det ene pÃ¥læg eller forbud efter det andet, kompagnicheferne skulle altid være personlig ved kompagniet, og der var en evindelig og yderst smÃ¥lig rettelse af de mest ligegyldige bagateller, sÃ¥ jeg som kompagnichef langt fra havde samme selvstændighed, som jeg havde haft som ganske ung løjtnant. Der var ikke tale om tillid. Hvor pÃ¥lidelig og pligtopfyldende man end var, var det umuligt at gøre disse folk tilpas.’

Johan Clemmesen, kaptajn i hæren, R.D.: Erindringer 1868-1939. KBH 1985 om tiden i hæren 1907-13