STARTEN AF UDDANNELSEN AF VÆRNEPLIGTSENHEDER

Sidste gang, der blev gennemført forsøg for at lære noget nyt, var i begyndelsen af 1970’erne, hvor man holdt forsøg med at uddanne panserinfanterikompagnier på 9 måneder. Det ene kompagni var min nabo på Gardehusarkasernen. Chefen var den daværende kaptajn, senere oberst, Leif Nielsen.

Erfaringerne fra dengang kan findes i Rigsarkivet, og hvis jeg nu ansvarlig, ville jeg søge erfaring herfra. I det efterfølgende forudsætter jeg, at jeg er ansvarlig.

Det er for at have et grundlag for beregning af behov af udrustning, uddannelsesammunition, o.a., skal der vælges enheder, der kendes fra en nuværende hær, såsom panserinfanterikompagnier, haubitsbatterier, tunge morterdelinger, panseringeniørkompagnier. Der skal ikke vælges logistiske enheder eller stabs-/føringsstøtteenheder, for de kan først færdiguddannes, når der senere kan uddannes i bataljoner/brigader. En meget god grund til at starte med kendte enheder er, at man så ved, hvilke våben, køretøjer, m.m., man skal have klar til enheden og kunne betjene og vedligeholde.

Som den første del af forberedelserne, skal det sikres, at faciliteterne er til rådighed og i god stand: indkvartering, idræt, skydebaner, m.m.

Støtte- og instruktørkadrer skal findes, testes og forberedes. Det skal selvfølgelig her findes kørere til transport under den grundlæggende uddannelse som under den nuværende korte værnepligtsuddannelse, men det skal også sikres, at der er kørere til de pansrede og andre specialkøretøjer, der senere indgår i enheden. Ved 9-månederskompagnierne var dette stampersonel lånt fra andre enheder, men når det er værnepligtige, der skal køre disse køretøjer, skal der ved kontrakt (som under Den Kolde Krig) sikres rådighed over muligheden for hurtigt at give nogle værnepligtige lastvognskørekort.

Det er helt afgørende, at holdet af officerer og befalingsmænd/instruktører er højt motiveret og til rådighed for forberedelse og bedømmelse i god tid før uddannelsen starter. Alle skal om muligt have erfaring fra de senere års korttidsværnepligt for at kunne forudse, hvilken træningsforløb, der er realistisk.

Man skal tage udgangspunkt i Hærens nuværende materiel- og udrustningssituation, og derfor være klar til at lease hele enhedssæt af alt fra uniformer til pansrede køretøjer fra udlandet (f.eks. et andet nordisk land) for at give de værnepligtige et indtryk af et projekt, der fungerer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *