Den 1. september, dvs. i går
svarede jeg dårligt i spørgeperioden efter et foredrag om Ukrainekrigen. Spørgsmålet drejede sig om den danske hærs læring af ukrainerne.
Det vil jeg derfor tage op i dette blog-indlæg. Det er indlysende, at vi kan og bør lære af det der er gjort godt og skidt under konflikten. Det er uansvarligt andet. Bl.a. Forsvarsakademiet og dets Hærens Officerskole samt sergentuddannelser, i hærstaben, i brigadestabene samt i regimenterne (og derefter forhåbentligt i genskabte våbenskoler) må man da selvfølgelig være i gang med at samle informationer, analyse, lære og tilpasse sig. Alt andet kan man da slet ikke forestille sig.
Lad mig her berøre nogle af de emner, der ligger lige for.
Hvordan er det lykkedes ukrainerne at føre deres brigader under presset fra konstant overvågning af droner samt elektronisk overvågning. Hvordan ser føringscentrene og deres bemanding ud, dvs. hvor store er de, med hvilke specialister ud over cheferne, med hvilke køretøjer skjult hvordan, eller i bygninger? Hvordan planlægges for kommende indsats? Hvordan kontrollerer man de forskellige enheder? Alt må ske helt anderledes, end vi normalt gør det, meget mere diskret?
Hvordan organiseres sikkerheden i felten mod udslip effektivt i en periode med intensiv droneovervågning og sociale medier?
Hvordan organiseres anvendelsen af forskellige typer af droner med artilleri under angreb og forsvar (at det sker effektivt for overvågningsdroner, kan man se på udsendte videoer)?
(Fotografiet viser angiveligt ødelagte russiske føringskøretøjer fra et kampstade)