EN FORSVARSKOMMISSIONS SYSTEMATISKE VEJ: D) SIDSTE FASE OG KONSEKVENSERNE

De i A) skitserede opgaver var:

I) Forsvaret af det danske hovedterritorium (minus Bornholm)

II) Forsvaret af Bornholm med øens beliggenhed på tværs af sejlruterne.

III) Sikringen af nøgleinfrastruktur i Den Vestlige Østersø og Nordsøen.

IV) Bidrag til det fælles forsvar af Alliancens truede fælles østfront.

V) Bidrag til forsvaret af Rigsfællesskabets nordlige dele.

For hver af disse opgaver opstilles nu forskellige muligheder med skitsemæssige opgaver for de tre værn og “totalforsvars”-beredskabet.

Dette sker i samspil med relevante allierede og NATO-myndigheder.

Mulighederne afspejler den trussel, der knytter sig til hver af opgaverne.

Hver mulighed, der opstilles, indeholder en beskrivelse af:

a) Kommandoarrangementet (der som en alvorlig udfordring skal være både allieret og effektivt fokuseret – i denne verden nok umuligt).

b) Forudsatte/aftalte bidrag fra allierede.

c) Organisation og beredskab i fredstid for bidrag fra hvert værn og Beredskabet og efter styrkeopbygning (herunder ved formel mobilisering af landets resurser).

d) Alle typer logistik.

Mulighederne analyseres mod truslen for at identificere den for det pågældende værn henholdsvis Beredskabet mest krævende og derfor dimensionerende for de kommende udviklings- og klargøringsaktiviteter. For Hæren vil det sandsynligvis være bidrag til opgaverne I og IV; for Søværnet opgaverne III og V; for Flyvevåbnet opgaverne I, IV og V; for Beredskabet og Hjemmeværnet opgave I.

På dette grundlag af dimensionerende behov kan man udvikle skitseorganisation med materiel, bemanding, logistik og uddannelses-/øvelsesbehov.

Materiellet, bemærkninger

Indtil for få år siden havde ikke mindst værnets våben- eller specialskole ansvaret for at følge med i udviklingen og være klar til at identificere de forskellige typer materiel, der var behov for at kunne løse våbnets/specialets opgaver i fremtiden. Andre bidrag kom fra de relevante specialister i materielkommandoen (senere tjenesten). Samlingen og afvejningen af de forskellige behov skete på værnsniveau (for Hærens vedkommende i den formaliserede Studie- og Udviklingsvirksomhed).

På grund af reduktioner i 2018 med nedlæggelse af skolerne skal denne aktivitet improviseres. På grund af dronernes betydning i de seneste fem års krige, skal alle værn, våben og specialer nu medtage de forskellige typer droners betydning for opgaveløsning og behovet for modmidler mod fjendens droner.

Da udviklingen sker meget hurtigt og da materielanskaffelser sker langsomt, udstrakt over en årrække, kan det konstateres, at analyseprocessen er kontinuerlig, og at det skal forudses, at der vil være behov for hurtig opdatering/modernisering af anskaffet materiel samt for supplerende anskaffelser.

Det er klart, at der ikke mindst i opgave IV vil være betydelige og konstante tab. Derfor skal materiel-, ammunition og reservedelsanskaffelser går langt ud over at fylde fredstidsorganisationen. Der skal anskaffes betydelige reserver af alt som forberedelsen af højt forbrug og betydelige tab.

Bemandingen, bemærkninger

Det er klart, at de civile HR-principper, der i de sidste mange år har styret opbygning og forvaltning af kadrerne, slet ikke svarere til en militær organisations behov.

Da Flyvevåbnets problemer lige er blevet understreget af pilothenvendelsen til Forsvarsministeren, vil jeg starte med det værn. For det første er en høj pilotkvote helt afgørende for at kunne udnyttede de ekstremt dyre fly maksimalt at mindske værnets sårbarbarhed over for afgang (og tab). Det er også, som piloterne har understreget, helt afgørende, at fordelingen af specielt piloter på aldersgrupper er jævn, så det praktiske erfaringsniveau ikke kan forudset at blive ramt af samtidig stor afgang.

Bemandingen ikke mindst af a reservepersonellet skal også sikre, at værnets enheder kan operere under krigsforhold med enheder til jord- og luftforsvar (også mod droner), elementer til reparation af flyvestationsinfrastruktur og mobil logistik og kommandoelementer til støtte af spredning og eventuelt til støtte for operationer fra fremskudte baser. Det sidste kan blive en logisk følge af opgave IV.

For Hæren er den største udfordring, at produktionen af faste officerer langt overstiger antallet af “praktikpladser” i den lille organisation. Dermed ignoreres, at professionen er erfaringsbaseret, og at officerer uden krævende, praktisk tjeneste som unge officerer blot fastlåses som teoretisk funderede, uniformerede forvaltere.

Den mere omfattende uddannelse af værnepligtige vil give en del flere praktiske stillinger, men da også reserveofficerer skal gives praktisk tjenesteerfaringer for at blive færdiguddannede og anvendelige, kan der kun skabes en bedre balance ved at reducere antal fastansatte officerer.

Det vil betyde, at der på sigt vil være færre ældre officerer til at fylde de nu store forvaltningstunge stabe. Det vil sige at der vil være behov for at konvertere faste officersfunktioner til stampersonelbesatte og i øvrigt afvikle eller delegere forvaltningsopgaver.

At dette ikke alene er muligt, men også er en fordel, kan pensionerede officerer vidne om.

Søværnets primære bemandingsproblem har i mange år været og er fortsat for få besætninger, og det problem kan kun løses gennem tjenestevilkår, der giver bedre fastholdelse, samt øgede normer.

Logistik, bemærkninger

Generelt kræver evnen til en løsning af logistiske krigsopgaver, at Forsvarets og Beredskabets funktioner, regler, infrastruktur og oplægninger fra Den Kolde Krigs periode retableres. Hermed depoter, produktion af ammunition, forberedelse til masseskader og i sundhedsvæsnet til massetab med reservekapacitet, værnepligtsudskrivning af sundhedspersonel (der med kvindelig værnepligt kan gøres mere rationel og effektiv).

Specielt opgave IV men også opgave V vil indebære logistiske udfordringer og behov. Opgave IV vil indebære behovet for etablering af en logistik base i frontområdet med forsyninger, militærpoliti, ingeniørenhed, reservemateriel, værksted-, bjærgnings- og transportkapicitet, ekstra felthospital- og ambulanceenheder samt personelerstatningsenheder til at støtte efter tab.

Støtteafstanden fra de baltiske Østersøhavne til grænsen i øst svarer nogenlunde til den afstand fra Nordjylland til Den Indre Tyske Grænse, som var opgaven under Den Kolde Krig. Dengang fremsendte “Vestre Landsdelskommando” et “Fremskudt Forsyningsområde” omkring Rendsburg ved Kielerkanalen for at støtte de danske enheder i det dansk-tyske korps. Idéer kan således søges i Rigsarkivet.

Lidt vil kunne eventuelt kunne afhjælpes med værtslandsstøtte, men min erfaring fra planlægning af dansk værtsstøtte til allierede forstærkningen under Den Kolde Krig gør klart, at langt det meste må klares af forstærkningslandet selv.

Uddannelses-/øvelsesbehov, bemærkninger

Flere af opgaverne vil kunne indebære en virkelighed i en varig højintensiv krig. Det gælder både de militære enheder og Beredskabet. Dette må naturligt derefter bestemme karakteren af al uddannelse af kadrer. Alt andet er ligegyldigt og i bedste fald “nice to have”. Uddannelser og herunder omskoling skal være kort, praktisk orienteret og bygge på en beslutsomhed om at lære mest muligt af kampene i Ukraine. Kadrer, der ikke vil lære og bidrage, frasorteres. Det gælder fra bund til top.

Vi skal hurtigt muligt genlære at kunne mobilisere enheder og klargøre dem til indsættelser.

Alle ideer til løsning udsættes for kritisk afprøvning ved krigsspil.

Alle feltøvelser gøres så lange, at man lærer materiellets, organisationens og personers brudgrænse.

Stabe udsættes for maksimalt pres under kontinuerlige øvelser for at frasortere unødvendige, hæmmende dele og personer.

Det er ikke længere for sjovt, kære venner!