Nu skal forligsforhandlingerne i gang på det klart nye grundlag, som Ruslands invasion af Ukraine og åbne militære trussel mod Europa har skabt.
Mange af artiklerne her på bloggen er direkte rettet mod dette behov, og det eneste, jeg her vil tilføje som nyt forslag er at inddrage eksterne, erfarne sagkyndige i en rådgivende støttegruppe:
Både nordisk-talende fagfolk (man kunne tænke sig et par finlandssvensktalende finske generaler/admiraler)
Og respekterede danske pensionerede officerer, der er så gamle, at de har personlig erfaring med beredskabs-, mobiliserings- samt operativ og logistisk krigsplanlægning og har studeret symmetrisk forsvarskrig og afskrækkelse og har personlig erfaring fra helhedsforsvarsledelse (man kunne tænke på admiral Tim Slott Jørgensen, general Knud Bartels og kontreadmiral Jørn Olesen).
Dette opslag er for at andre kan bidrage med analyser, kommentarer og forslag.
Det er af forløbet allerede nu klart, at der straks skal findes og anvendes betydelige ekstra midler.
For at gøre deres anvendelse rimeligt rationel, skal helhedsmyndighed- og ansvar straks tilbageføres til Forsvarschefsembedet.
Der skal straks ske en forsøgsordning med uddannelse af værnepligtsenheder til Hærens reserve i konkurrence mellem tjenesteder.
Der skal ske en intensiv rekruttering af gode tidligere stampersonel, både til at fylde op i eksisterende enheder og til tjeneste som kadrer i værnepligtsuddannelsen. det
Hjemmeværnet skal udvides gennem offensiv rekruttering og lære af det ukrainske eksempel vedrørende bevæbning og uddannelse i bykamp.
De ekstra penge til materiel skal anvendes til:
1) at bygge brigadens bataljoner op til meningsfuld styrke med tre infanterikompagnier
2) at anskaffe det manglende materiel, våben og ammunition til alle tre værn, for Hæren specielt bevæbnede droner, artilleriets målopklaringsevne, og både områdeluftforsvar (en Patriot-afdeling) og nærluftforsvar til enhederne (Stinger-afløser)
Forhandlingerne bør fremskydes og forliget 2023-2029 bør indeholde:
1: Heldhedsansvaret tilbage til Forsvarschefen – nedlæg søjlestrukturen med de funktionelle styrelser og genopret fællesværns tjenesterne, der skal remilitariseres på alle niveauer.
2: FC og FM skal fortsat samplaceres på HK9, men FC skal være sideordnet med DC – á la den britiske model – og have direkte adgang til statsministeren.
3: Dristig decentralisering og afbureaukratisering – medfulgt af tredoblet straf for svindel, tyveri og hærværk inden for ministerområdet.
4: Anskaffelser af materiel skal i højere grad ske gennem nyttiggørelse af rammeaftaler i NATO Support and Procurement Agency-regi, ved anskaffelser af amerikansk materiel via Foreign Military Sales-ordningen og fra andre nationer via Government-to-Government-aftaler – da man herved undgår fordyrende og lange udbud og anskaffelsesforløb.
5: Geografisk stabilitet for tjenestesteder og enheder bør i høj grad tilstræbes.
6: Genopret tjenestegrensskolerne – med styrket våbenkursus.
7: Militært personel i den ikke-operative del af støttestrukturen skal i højere grad nyttegøres i totalforsvarets førings- og mobiliseringsstruktur – om påkrævet i en funktion under rang.
8: Større dansk deltagelse i multinational styrkeproduktion; fx. i ‘Multinational Multi-Role Tanker Transport Fleet’ om multinational lufttankningskapacitet i NATO-regi og ‘Strategic Airlift Capability’ om strategisk lufttransport i NATO-regi.
9: Remilitarisering af FE, herunder på chefposten – det har aldrig været vigtigere for genopretningen af en troværdig efterretningstjeneste.
(Hvis vi skal have forsvarsbudgettet op på to procent som aftalt i NATO – hvad bør være et selvstændigt alliancepolitisk mål for Danmark – så må Forsvaret levere noget mere konkret til danske skatteborgere også i fredstid, blandt andet derfor er der i nedestående aktiviteter, der overgår fra andre myndigheder til forsvarsområdet)
10: Større oplysningsindsats til borgerne – opret Forsvarets Oplysningstjeneste, der skal producere udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske programmer til Forsvarets egne medier og NATO’s medier samt DR – finansieringen på omkring 200 mio. kr. bør komme fra DR’s budget.
11: Efter den norske ‘Heimevernsungdommen’ model bør Hjemmeværnet oprette et Ungdomshjemmeværn – finansieringen hertil bør primært komme fra de kommunale kultur- og fritidsforvaltninger.
12: Regionernes akutlægehelikoptere bør overgå til Helicopter Wing Karup – hvor Fennec i samme ombæring bør udskiftes til den helikoptertype man vælger som lægehelikopter, evt. EC135 eller EC145 – finansieringen hertil bør følge med opgaven fra regionerne.
13: Politikadetstyrken omdømmes til gendarmeriet, der formelt placeres under Forsvarsministeriet, men operativt fortsat under politiet. Forsvarets gendarmeriuddannelse udliciteres til politiskolen – og alt fortsætter i den forbindelse som hidtil – dog søges gendarmeriet forøget til et styrketal, hvor den fuldstændig kan overtage alle gefion-opgaverne o.l. fra det øvrige forsvar. Udgifterne til gendarmeriet bogføres på forsvarsbudgettet.
En kort værnepligtsuddannelse målrettet efterfølgende ansøgning til gendarmeriet bør etableres i Forsvaret.
14: Indkaldelse til Forsvarets Dag skal gøres kønsneutral – og udvides med et lynkursus (2-3 timer) á la ‘Robust Borger’.
15: Nedlæg DIIS – overfør dets budget og relevante opgaver til FE og FAK især.
16: Gendan Farvandsvæsenet under Forsvarsministeriet – dets fartøjer bør være flerformålstyper med en sekundær militær rolle, fx. i forbindelse med minekrigsførelse – det samme bør gælde for fiskeristyrelsen og miljøstyrelsens fartøjer. Søkortarkivet skal endvidere udskilles fra Geodatastyrelsen og flyttes tilbage til Farvandsvæsnet.
17: Fuld skattefrihed – á la DIS-ordningen – ved tjeneste i internationale operationer.
18: Undersøg og overveje at genoprette Ammunitionsarsenalet.
19: Undersøg og overveje at flytte Arktisk Kommando til Island, hvor kommandoen i så fald skal nyttegøres ifm. dansk-islandske militære samarbejder og NATO’s operationer på Island samt dansk støtte til en styrkelse af den islandske host nation support kapacitet.
20: Afsøg mulighederne for et fælles nordisk Forsvarsakademi – á la Baltic Defence College.
Ja, plus to ting.
1) Man skal som indledning i et hurtigt arbejde definere Forsvarets opgaver i fredstid, international krise, der også dækker Nordeuropa og krig
2) Man skal i alle værn, men specielt for Hæren, opstille en reserve på krævende rådighedskontrakter (krævende ved, at kontraktbetaling for 90 % vedkommende forudsætter tilstedeværelse i rådighedsugerne). Reservepersonellet kommer både fra grupperne fast og kontraktansat personel, der forlader enheden for civilt job (men bevarer tilknytning til deres enhed) og fra uddannelse af værnepligtige til denne enhed med de her eventuelt nødvendige civile kompetenser (eksempelvis mekanikere til vedligeholdelsesled). Værnepligtsuddannede, der ikke vælger rådighedskontrakt, placeres i lokale bevogtningsenheder.
Dette er den absolut bedste sammentræk og forslag til reorganisering af Forsvaret.
Gid alle på Christiansborg læser det.
“ Ja, plus to ting…”
Absolut enig!
Den sværeste opgave i det anbefalede bliver muligvis at bygge den bro som muliggør at de ansvarlige partier og ordførere som har vanrøgtet Forsvaret i tidligere forlig kan bringes til bordet uden at tabe ansigt.
Kløften som denne bro skal spænde over er ganske bred, og det vil kræve noget helt usædvanligt formulere en vison som denne uden at der kan peges fingre af fortidens synder og syndere.
Måske skal man give dem selv muligheden for at tage æren for nytænkning og andre hurraord som kan dække over deres hidtidige mangel på visdom. Alt kan jo, som nogen har sagt, lade sig gøre i politik hvis man ikke selv behøver at tage æren for det. Så planen skal nok sælges diskret.
Det er korrekt. En ramme ville være en Forsvarskommission med effektiv ledelse som i 1988-89, men selv en hurtigtarbejdende én ville have vanskeligt med at håndtere den hurtige udviklings virkninger. Et problem er, at den nuværende forsvarsledelse pga. deres tjeneste ikke er forberedt på at spille den professionelle rådgiver- og støtterolle, som general Jørgen Lyng og viceadmiral Hans Garde kunne tilføre kommissionen.
Derfor må arbejdet støttes af de nævnte pensionerede kolleger, der pga. deres personlighed aldrig ville finde på at bebrejde nogen, at de handlede som tiden syntes at kræve.
Af partierne kan man reelt kun bebrejde Det Konservative Folkeparti, at det for vel godt tyve år siden fravalgte at fastholde den ankerrolle i forsvarspolitikken, de indtil da havde haft. Men det kan ses som et biresultat af den voldsomme svækkelse af partiet efter den hårde interne strid og konkurrencen fra DF. Så her kan man håbe på en genfødsel.
Af oberst (pens) Svend Erik Plum:
Det er glædeligt at følge denne blog og derved kunne tro på, at der er en vej tilbage til et troværdigt dansk forsvar inden for de økonomiske rammer, der kan tilvejebringes.
Der var jo mange konkrete forslag, der ikke hver for sig behøver at koste en formue, men som kan bidrage som wake up calls for Forsvaret selv og for befolkningen som helhed, som en påmindelse om, at friheden er danskernes ansvar og ikke noget man kan delegere til specialister.
I forhold til de nærmestkommende års trussel mangler vi en debat om snarlige foranstaltninger med de øjeblikkelige til rådighed værende ressourcer og tilførte økonomiske midler.
Her finder jeg det påtrængende at genoprette en kampgruppe på Bornholm, der udover besiddelse af reel kampstyrke vil kunne uddanne værnepligtige med en tilstrækkelig værnepligtstid til at de umiddelbart vil være anvendelige i reserven eller med en tillægskontrakt til fortsat tjeneste i enheden.
Jeg har i halvfjerdserne været næstkommanderende og chef for kompagnier med en sådan blandet sammensætning også med både mænd og kvinder og fandt dette effektivt.
Jeg har også prøvet at mønstre divisionens telegrafbataljon næsten op til fuld styrke, inklusive et livgardekompagni og recceenheder og konstaterede at genindlæringskurven og motivationen var høj.
Udover min bekymring for Bornholm finder jeg, at Østersøområdet (trekanten: Gotland – Polen – Bornholm) kunne drage nytte af et multinationalt samarbejde mellem Danmark, Polen og Sverige med flere. Vi har set et første eksempel på et sådan samarbejde, men denne type samarbejde bør ikke være en engangsforestilling.
Vedrørende resten af Danmarks forsvar ser jeg også optimistisk på et styrket hjemmeværns rolle, men hvad der ellers kan blive råd til, bliver en kæmpe analyseopgave. Vi skal tilbage til General Lyngs dage som forsvarschef for at finde analytikere, der havde indsigt til at imødekomme generalens krav om grundig analyse og forslag til Hærens sammensætning på grundlag af varierede forudsætninger i løbet af få dage.
Men længere tid kan vel også gå an.
Udgifterne til det kommende F35 fly vil blive et stort problem i sådanne analyser, da det vil blive umanerligt dyrt både i anskaffelse og drift. Her må det indgå i analysens forudsætninger, at tilførsel af fly til Danmark fra vestligere NATO lande er noget mere overkommeligt end tilførsel af hærstyrker.