Nedenfor vil jeg beskrive, hvad en Forsvarschef, der følte sig rigtigt ansvarlig overfor Danmarks fremtid, kunne gøre for organisationen, ting som politikerne ikke kan/ønsker at formulere selv, men sandsynligvis klar til stiltiende at acceptere.
Dette drejer sig dels om at formulere konkrete forudsætninger om truslen og bredskabskrav, dels om at gøre ting for national styrkeopbygning uden at kunne referer direkte til de hemmeligholdte NATO-styrkemål (en hemmeligholdelse som kun er indenrigspolitisk forståelig – for russerne kender dem med stor sikkerhed).
Det nødvendige fælles grundlag for både landets militære forsvar og det civile beredskab ville være, at man bedst muligt fysisk og mentalt skal være forberedt til at være i en åben krigstilstand mod Rusland fra årsskiftet 2026-27 og at risikoen og omfanget at krigstruslen ville øget i de efterfølgende tre-fire år.
For Søværnets og Flyvevåbnets vedkommende skulle to opgaver forberedes parallelt.
For det første indsatsen for at forsvare eget land og værdier mod angreb og sikre NATOs kontrol over den sydlige og centrale del af Østersøen. For de “blå værn” betyder dette et tæt samarbejde med Sverige, herunder også valg af materiel(skibs-)typer.
Også Hæren på Bornholm og i den danske bagland samt Hjemmeværnet og det civile beredskab bør udvikles og lære i samarbejde med svenskerne.
Samarbejdet kan med fordel placeres under svensk ledelse.
For det andet indsatsen i Arktis og Nordatlanten. Her er de “blå værns” naturlige samarbejdspartnere og læremestre Norge, hvilket allerede er blevet markeret ved samarbejdet om brugen af norske maritime patruljefly. Færøerne og Grønland samt Arktisk Kommando hører naturligt hjemme i dette samarbejde.
Samarbejdet kan med fordel placeres under norsk ledelse.
For Hærens vedkommende er der dels den nationale opgave at udbygge evnen til sikring af baglandet. Dette sker mest rationelt med et veludrustet Hjemmeværn (med drone- og droneforsvarsstyrker) bakket op af mobile regionale enheder. Her må også skabes kapaciteter til vil logistisk værtsstøtte til allierede styrker.
Indtil Hærens opgaver i det fælles forsvar af alliancens område bliver mere klar, må forberedelser herudover ske i rammen af 1. Brigades opbygning. Det sker naturligt i samarbejdet med andre frontlinjehære som den finske, de baltiske, den polske og nok den tyske. Her er den centrale opgave nu at integrere stadig mere omfattende og alsidige drone- og droneforsvarsstyrker. Udfordringen er, at russiske dronestyrker i Ukraine nu har udviklet evnen til at afskære kampenhederne ved fronten fra mulighederne for logistisk og anden støtte fra baglandet i et dybt bælte.
Derudover kunne (bør) en forsvarschef og en chef for Hærkommandoen iværksætte uddannelser og andre aktiviteter, der forberedte nøglekadrerne på deres ledelses- og stabsopgaver under krig samt lagde grundlaget for udtagelse af de ret få bedst egnede.
Det er opløftende at hjemmeværnet tillægges betydelig værdi. Hjemmeværnet bør have en hovedrolle i sikring af bl.a. civil infrastruktur som fx vandværker, transformatorstationer, jernbaner og broer mm.