(billedet er fra et ukrainsk taktisk hovedkvarter på Kharhiv-fronten)
Udgangspunktet for denne gamle professionelle pensionists observationer er følgende:
I: At hærens brigader og bataljoners (regimenters) aktiviteter siden 2017 ikke har været at skulle lede operationer i krig mod en ligeværdig modstander, men fredsforvaltning. Dette har naturligt været medvirkende til at skabe eller konsolidere så store stabe, at de kunne varetage denne opgave. Også den danskledede Multinationale Division i Letland har en meget stor stab.
II: At en opgave for den danske hær herefter bliver deltagelsen i forsvaret af Alliancens frontlinje, herunder ikke mindst Baltikums (sandsynligvis Letlands) østgrænse mod Rusland og Belarus. Som ved fronten i Ukraine vil indsatsen her blive præget af lav troppetæthed, dvs. meget store ansvarsområder for brigader og behov for en meget selvstændig indsats fra brigaders kampbataljoners side.
III: At alle hovedkvarterer/føringsstabe (fra division over brigade til bataljon) skal kunne læse deres opgaver ekstremt diskret pga. af truslen fra angrebsdroner, artilleriild ledet af overvågningsdroner, cyber- og andre elektroniske angreb samt eventuelt fra specialoperationsstyrker.
IV: At indsatte frontenheder som i Ukraine må forventes at blive udsat for konstante angreb fra både russiske kampenheder og fra kampdroner og artilleri, dvs. et man skal forberede sig på kraftig nedslidning og behov for løbende erstatning af både materiel og personel.
HANDLING PÅ GRUNDLAG AF I:-III:.
Det første er naturligvis at indhente de relevante erfaringer i Kyiv og fra hovedkvarterer på brigade- og frontbataljonsniveauerne ved de aktive fronter (samt ved artilleri- luftværns- og logistikenheder).
Det næste er at konsultere allierede styrker for evt. at kunne supplere med deres læring og erfaringer.
Det sidste er en opstilling af alternative muligheder og gennemføre en intensiv forsøgs- og øvelsesaktivitet under kontrol af droner samtidig under elektronisk overvågning samt jamming samt under angreb af jægerpatruljer.
HANDLING PÅ GRUNDLAG AF IV:.
Dette er en langt mere krævende opgave. Der skal bag indsatte brigade(r) ved fronten opbygges og stadig opretholdes en erstatningsstruktur, der kan erstatte tab af enhver art ved frontenhederne, personel med alle funktioner over droneoperatør, sygehjælper og kampvognsskytte til officerer med forskellige våbenspecialer eller kirurger til felthospitaler. Man skal være i stand til at afløse nedslidte eller ødelagte enheder af kompagnistørrelse – både som rutineforanstaltning og ved en akut nødsituation.
Erstatningspersonellet skal konstant uddannes af den hjemlige uddannelsesstruktur, der således skal kunne levere alle funktions- og kadreuddannelser med størst produktion til den type enheder (som infanterienheder ved fronten), der erfaringsmæssigt får de største tab. Erstatningsstrukturen skal også optage sårede, der efter rekonvalescens vender tilbage til enheden.
Proceduren for afløsning af personer og mindre enheder skal løbende øves for at sikre rutinerne i forvaltningen af de forventelige store og konstante tab.
Personelerstatningen skal knyttes til erstatningen med alle typer materiel og udrustning, fra pansrede og andre køretøjer af alle typer til uniformer. Der skal således i samme område, hvor erstatningspersonelstrukturen er etableret, findes depoter med oplægninger af materiel- og udrustningsreserver.
Disse skal forudses og kunne suppleret fra en stærk logistisk struktur i og bag indsatte brigader sikrer bjærgning, tilbagetransport og feltmæssig eller hjemlig reparation af kampskadet eller sammenbrudt materiel.
Også dette skal konstant øves for at sikre forvaltningsrutiner.