Læsere er velkomne til at bekræfte, korrigere og supplere mine erindringer.
Billedet er fra en mobiliseringsøvelse ved det svenske panserregiment P4 i Halland.
Konstante foranstaltninger
På vegne af landsdelskommandoerne opretholdt de opstillende regimenter lister over alt personel i hver underafdeling (kompagni, eskadron, batteri), der ajourførte den enkeltes civile baggrund og militære funktionsuddannelser. Ved mønstringer eller mobilisering indkaldtes for at eneden skulle starte som fuldtallig 10 % ekstra (benævnt ”dekrementet”).
Den enkelte soldat havde udleveret en ”indkaldelsesordre”, der angav, hvor han skulle ved mønstring eller mobilisering (som kunne være generel med meddelelse i medierne eller under delvis mobilisering ved indkaldelse med specielt brev).
Det opstillende regiment opretholdt et mobiliseringsdepot for hver enhed (bataljon/afdeling eller underafdeling) klargjort til direkte udlevering til hver enkelt mand med uniform, standardudrustning og funktionsudrustning inklusive våben.
Dette blev konstant forberedt af tjenestestedets bemanding af depotarbejdere, der ved mønstring/mobilisering stod for udlevering. Depotet indeholdt også de ”stam”-køretøjer, som hæren rådede over.
Resten af køretøjerne var ”udskrevne” civile køretøjer, der var godkendt som egnede af en motorteknisk
kommission fra regimentet. Ved mobilisering skulle ejeren aflevere køretøjet om modtog betaling for det. Derefter blev det malet og klargjort til enhedens brug med installation af bl.a. radio.
Der var udarbejdet en ”mobiliseringsplan” (M-plan) for hver enhed. Heri var angivet var angivet et mobiliseringsområde (MSO), hvortil enheden rykkede til for at fortætte klargøringen efter at have forladt mobiliseringsdepotet. Her modtog man enhedens ”kupammunition”, der var oplagt separat på et af regimentets ammunitionsmagasiner.
Planerne blev øvet ved ”mønstinger”. Der var to typer: ”Alarmeringsmønstinger”, der prøvede/øvede mobiliseringsplanen, og ”uddannelsesmønstinger”, der skulle sikre evnen til at anvende nyt materiel/ny udrustning.
Mobiliseringsenhedernes chefer og andre nøglepersoner (personel af reserven eller fast personel i funktioner, der ikke var planlagt bemandet i krig) blev forberedt på forskellig måde. De lærte deres kolleger og foresatte at kende ved deltagelse i aktiviteter som planrekognosceringer, instruktionsøvelser samt stabs- og signaløvelser. De blev anvendt som kampdommere.
De forventedes at holde sig professionelt forberedt til deres mobiliseringsfunktion.
Da jeg var chef for en mobiliseringsbataljon (VI. Panserjagerbataljon, Jyske Dragonregiment) gennemførtes et par instruktionsøvelser årligt med alt personel, der var tjenstgørende eller på rådighedskontrakt, og bataljonen deltog i 3. Jyske Brigades stabs- og signaløvelser. Vi havde fået en krigsopgave i denne brigade i Holsten.
Forløbet ved mobilisering
Den indkaldte mødte ved det beordrede mødested. Hvis dette ikke var enhedens mobiliseringsdepot, blev han transporteret hertil og fik udleveret sin udrustning.
Herefter overtog enhedens officerer og befalingsmænd kommandoen, og man blev flyttet til enhedens MSO.
Her kunne gennemføres supplerende uddannelse, modtagelse af kupammunitionen, evt. skydning, overtagelse af udskrevne køretøjer.
Når enheden var meldt klar, overførtes kommandoen fra opstillende regiment til operativ enhed som eksempel en brigade.
Bemærkning:
Det er min vurdering, at den største udfordring ved retablering af danske mobiliseringshær er genskabelsen af bemandede mobiliseringsdepoter, med udrustning pakket til hver enkelt soldat i enheden, så den meget sårbare udlevering som dengang kan afsluttes på 1-2 timer.
Det kræver, at al udrustning findes, at depotarbejderne er motiverede, og alt alt jævnligt øves.
Bemærkning om dronetruslen
Dengang var truslen fra mobiliseringen, der forudsattes gennemført før krigsudbrud, truet af danske illoyale og måske spesnaz (dvs. jægerpatruljer). Derfor skulle mobiliseringen sikres af den forstærkede kasernevagt og udenfor hegnet af Hjemmeværnet.
Nu må denne sikring også omfatte droneværn. I øvrigt betyder den nye trussel, 1) at spredningen af depoter er endnu mere væsentligt, 2) at det er endnu mere væsentligt, at mobiliseringen sker hurtigt, samt 3) at den mobiliserede enhed allerede i mobiliseringsområdet skal have deployeret det droneværn, som alle underafdelinger (kompagnier) i fremtiden må have.
Du har ret men det vil hverken politikere og forsvar lytte til
Herre forbarm dig, ..,…
Du har ret i fortællingen om hvilket materiel, der var oplagt og forløbet af mobiliseringen, som i 70’erne til midt i 80’erne blev øvet regelmæssigt.
Der var i efteråret 1990 planlagt den største samlede mønstring i mange, mange år idet 1. Og 2. Jyske Brigader skulle op på krigsstyrke. 3. Jyske Brigade skulle med hjælp fra Sjælland være “fjende”.
Dels pga. af murens fald, dels pga. af Golfkrigen fik det hele et andet forløb, men mønstringer og en anden øvelse blev gennemført med godt resultat.
Min frygt er, at hverken politikere eller Forsvarets ledelse tror på effektiviteten af en mobiliseringsstyrke.
Så Forsvaret kan ikke igen opnå en krigsstyrke af blot nogenlunde størrelse og egentlig bliver de uddannede soldater efter 11 måneder sendt hjem uden en mobiliseringsplacering.
Hele ordningen kan på den måde ses som den dyreste rekruttering af stampersonel, man kan tænke sig