Som det blev klart ved NATOs generalsekretær Ruttes besøg hos Trump, er det kun de centrale europæiske lande i Alliancen, han ser som fjender.
NATO er fint som ramme for Trumps projekt med at kontrollere og dominere Arktis, som vil være naturligt efter en anneksion af Canada og Grønland.
Indsatsen blev solidt forankret i Nordeuropa som resultat af den tidligere finske præsidents succesrige indsats for at opnå en direkte knytning til USA efter landets nye NATO-medlemsskab.
Ansvaret for Norge, Sverige og Finland blev så flyttet fra NATOs operative hovedkvarter i Brunssum, Holland, til hovedkvarteret i Norfolk, Virginia. Det er fra dette hovedkvarter, at den amerikanske flåde leder de operationer, der skal sikre dominans i Nordatlanten og Arktis. Nu blev hele Skandinavien og Finland knyttet til denne indsats.
Danmark er fortsat under hovedkvarteret i Brunssum, der har ansvaret for de centrale og udsatte dele af NATO-Europa inklusive Baltikum og Polen, der er direkte truet af Rusland og af Trumps tilbagetrækning fra Europas forsvar.
Et tredje hovedkvarter ligger i Napoli og omfatter de sydeuropæiske lande, hvor mange ikke ser Rusland som det centrale sikkerhedspolitiske problem.
Den centrale observation her er, at alle tanker om et nordisk sikkerheds- og forsvarspolitisk fællesskab er urealistisk. De tre andre lande er forbundet til Trumps Arktis-projekt, mens Danmark er nogle af de grimme europæere, og vores bånd til Arktis kan ikke længere ses og udnyttes til at forbedre vores sikkerhed.
Meget interessant og overraskende. Peger på at det er vigtigt for dk at fastholde det samlede europæiske perspektiv. Hvad er implikationerne i forhold til Sydeuropa?
Angående dit sidste spørgsmål: Intet, for Sydeuropa: 1) Ser ingen trussel fra Rusland, 2) Ser hovedtruslen som migration over middelhavet, 3) Har ikke et velforankret positivt syn på det liberale, parlamentære demokrati.