GARANTERET UKRAINSK SIKKERHED EFTER KRIGEN

Billedet er fra britisk-polsk militært samarbejde

Det helt afgørende er at forstå og fastholde, at den styrke, der skal indsættes i Ukraine som en del af en fredsaftale ved afslutningen af den igangværende krig, ikke skal være en neutral “fredsbevarende” styrke.

Det skal være en betydelig, umiddelbart kampklar styrke, der forstærker den afskrækkende effekt af Ukraines eget forsvar.

Styrkens placering i Ukraine skal ikke yderligere blotte andre dele af Europa, som trues af Rusland. Direkte truede områder som Baltikum er i forvejen meget svagt forsvaret, hvorfor det er fristende for Rusland at udnytte en yderligere svækkelse til at angribe her.

Disse forhold må bestemme, hvilke deltagerlande, der er mulige, mandat, bevæbning og forholdet til Ukraine.. Angående deltagelse er det klart, at halv- eller helallierede af den russiske aggressor er udelukket. Vedrørende mandatet er det klart, at alt svarende til traditionelle fredsbevarende styrker og al indblanding af FN vil gøre styrken værdiløs og derfor skadelig.

RUSLAND

Rusland kan muligvis bringes til at acceptere en fredstraktat, men har så klare mål med sin “specialoperation”, at man vil gøre alt for at gøre garantier at rest-Ukraines selvstændighed så svage og usikre som muligt. Det vil i første omgang ske ved at afvise garantistyrken og derefter arbejde for, at deltagelse af stater, mandat og kommandostruktur vil sikre “neutralitet” og ineffektivitet. Det vil kunne ske med automatisk støtte fra naive optimister i internationale organisationer og fra den talende klasse i vestlige lande. Diplomater vil arbejde for sådanne “løsninger” for overhovedet at kunne opnå russisk (og kinesisk) accept af en international styrkes tilstedeværelse i Ukraine. At den med sikkerhed bliver ligeså irrelevant som U.N.E.F. i 1967 i Mellemøsten og O.S.C.E.-(SMM)missionen i Donbas fra 2014 til 2022.

USA

Trump har meddelt, at USA ikke vil bidrage med landstyrker til garantistyrken. Dvs. at vi i bedste fald kan regne med fly- og måske luftforsvarsstyrker. Det ville være ønskeligt, om sådanne styrker blev baseret i selve Ukraine og at styrkens øverste chef var amerikaner, men vi kan med Donald Trump som præsident nok i bedste fald forvente et reelt selvstændigt bidrag placeret i Polen og Rumænien.

IKKE-NATO/EU-LANDES BIDRAG

Lande må udelukkes, der ikke åbent støtter Ukraines selvstændighed, er teknisk og professionelt på niveau med NATO-lande, og som overordnet kan anvende engelsk som kommandosprog. Dvs. lande som Australien, Schweiz, Sydkorea og Japan.

EU/EURONATO

Hovedindsatsen må bæres af europæiske medlemmer af NATO og af EU, og ledelsen af styrken må bæres af et større europisk land, bedst af et land, der som Polen er fast forankret i støtten til Ukraine. For at gøre styrken maksimalt afskrækkende skal den militære styrkechef have delegeret operativ kommando over alle styrker og myndighed til at hæve beredskabet, deployere styrkens dele og aktivere samarbejde med de ukrainske forsvarsstyrker uden reference til det politiske niveau.

Årsagen til, at de europæiske lande har så små styrker og derfor ikke kan dække NATOs østgrænse med et robust forsvar, er dels årtiers besparelser, dels at landene har frosset anvendelsen af værnepligten eller helt afskaffet den. Forudsætningen for at opstille og specielt opretholde en afskrækkende konventionel garantistyrke i Ukraine samtidig med at dækningen af Alliancens østgrænse opretholdes er at alle kontinentale europæiske NATO-lande aktiverer værnepligten for hurtigt at opbygge deres styrker.

Hvor stort behovet er for at gøre dette, illustreres af den tyske tøven med at love deltagelse i styrken i en situation, fordi man i sin indøvede hjælpeløshed føler uovervindelige problemer med at etablere den ene lovede brigade til Litauen.

Udholdenhed

Problemet er jo, at der ikke kun skal sendes en landstyrke, der for at understøtte garantien samlet skal være på flere gange ti tusinde soldater i velorganiserede brigade (vel 8-10 pansrede brigader).

Man må forudse, at mandskabet skal afløses hvert halve år (mens chefer og stabene af hensyn til kontinuitet kun afløses hvert andet eller tredje år).

Dvs. at bidragslandene i en periode af nok mere end ti år hvert halve år skal sende en styrke på flere gange ti tusinde soldater.

Forholdet til ukrainerne

Da garantistyrken ikke er en fredsbevarende styrke, men skal forstærke de ukrainske styrkers afskrækkelse af et nyt russisk angreb, skal et samvirke planlægges og nok jævnligt (nok halvårligt) øves ved stabskrigsspil.

Af hensyn til afskrækkelsen er det også afgørende, at hele den ukrainske erfaring med dronekrig, m.m. mod russerne fuldt ud overføres til garantistyrkens dele, og at den videre tekniske og taktiske udvikling sker i tæt samarbejde.