En gammel soldat og militærhistorikers anbefaling af praktiske (men dyre og smertefulde) skridt til at fjerne problemet:
1) Iværksæt lange praktiske øvelser (for Hæren feltøvelser).
2) Lad en stor del af øvelserne indeholde reserveenheder, hvor den praktiske gennemførelse af selve mobiliseringen indledningsvis øves.
3) Lad øvelsen være så lange og krævende, at alle del af logistikken (herunder erstatningen af store personeltab af nøglepersonel) både øves og presses.
4) Lad skiftende nye tekniske muligheder og elementer (herunder offensive og defensive droner konstant) indgå i øvelsen.
5) Lad fjendesiden frit styre sine aktiviteter af målet at afspore og ødelægge egen sides plan ud fra en viden om strukturelle, teknologiske og enkeltpersoners svagheder.
6) Anvend i stor udstrækning ekstern (civil og ekspertise) på begge sider for at fremme innovation og kritisk læring.
7) Anvend også udenlandsk (herunder ukrainsk) faglig ekspertise overalt hvor muligt.
😎 Øvelsesledelsen har primært til opgave af identificere de kvalificerede førere, stabsmedlemmer og andre kadrer, der fungerer optimalt under det hårde realistiske pres og innoverer metoder, så de passer til det skiftende behov … samt de andre, der ikke kan løse opgaverne tilfredsstillende.
9) Forvaltningen skal sikre og støtte en hurtig anvendelse af øvelsesledelsens erkendelser.
SUPPLEMENT
Grundlæggende er alt imidlertid spild af penge, hvis der ikke for alt militært personel aftales en ny (professionsstøttende) ansættelsesform. Denne må være uden øverste arbejdstidsbegrænsning (og speciel overbetaling for andet end vagttjeneste), men med et fast militærtillæg, hvis størrelse afgøres af den tidsbelastning i stillingen, som nu er blevet registreret igennem de seneste årtier. Uden dette kan krigsklare enheder ikke skabes. Men det ved Forsvarschefen selvfølgelig!?