For at sikre en hurtig opbygning af selvforsvarsstyrker er det nødvendigt, at der både sker en acceleration på materielområdet og med hensyn til opbygningen af styrker og disses udholdenhed.
På materielområdet er det nødvendigt at i princippet alle europæiske våbensystemer- og ammunitionsproducenter sikres økonomisk mulighed for at udvide til og opretholde maksimal produktion.
Pga. USAF’s nuværende, men forventeligt midlertidige, dominerende rolle i Europas forsvars situation må denne maksimale produktion også gælde produktionen af Gripen, Rafael og Eurofighter Typhoon, med fjernvåben og avionics, der bedst muligt kompenserer for flyenes manglende stealth-egenskaber.
Der skal i Europa simpelthen opbygges nye flystyrker, der afløser USAF’s. Produktionslandene etablerer internationale skoler, der uddanner/omskoler piloter, vedligeholdelsespersonel, m.m., og alle de europæiske lande vælger, hvilken af de tre jagerflytyper, de vælger som supplement til deres amerikanske (typisk F-35).
Man vil påpege, at det er urationelt at operere mere end én type jagerfly i et lille flyvevåben, som det danske. Man kan konstatere, at det er normalsituationen, og at dette skaber muligheden af at kompensere fly med forskellige egenskaber.
Jeg er klar over, at den største flaskehals er antallet af operative flyvestationer og kvalificeret jordpersonel. Det kræver politisk beslutsomhed at skabe militære dele med nødvendig infrastruktur på civile pladser samt uddanne og anvende værnepligtige og personel med attraktive reservekontrakter til opgaverne. Men den opgave er løst før, så det kan ske igen.