I årtierne efter nederlaget i 1864 var det klart selv for Hæren, at der måtte opbygges et robust korps af veluddannede og fast ansatte officerer, der kunne uddanne og administrere styrkerne i fredstid og føre dem efter mobilisering i forsvaret af landet.
Det havde Flåden erkendt og gjort langt tidligere.
Det blev et par årtier senere klart, at det – som i udlandet – var nødvendigt at videreuddanne de demonstreret bedste hærofficerer til at udvikle styrkerne målrettet i fred, føre dem effektivt i krig og rådgive regeringen ud fra denne viden.
Det blev den tidligere hollandske søkadet, Peter Nieuvenhuisen, der efter tjeneste i det danske artilleri i 1864 blev i den danske hær, der i 1880’erne moderniserede den danske “generalstabslinjes” uddannelse på Hærens Officersskole til kunne løse denne opgave. (billedet fra Rigsarkivet viser Nieuvenhuis (høj, sort uniform, foran træet) med sin afløser, kaptajn Arnold Kühnel i 1892)
At der med Nieuvenhuis’ kursus var sket noget epokegørende rygtedes, og mange af tidens bedste søofficerer (herunder den senere viceadmiral Henri Wenck) fik efter ansøgning lov til at følge uddannelsen. Det blev udviklet løbende igennem de næste firs år, indtil man i slutningen af 1970’erne besluttede at dele det i et kursus for operativ uddannelse af de bedste hærofficerer og et andet kursus – Stabskursus – hvor man også uddannede søværnets og flyvevåbnets karriereofficerer. Jeg var 1991-94 leder af dette sidste kursus og tilpassede det til kravene efter Den Kolde Krig.
For hele Hærens officerskorps skete der det væsentlige, at den daværende forsvarsminister, venstremanden Jens Christian (“IC”) Christensen i 1908 skabte en “Grundlov” for det fastansatte officerskorps. Før man blev optaget på Hærens Officersskole, skulle man ikke mindst demonstrere som værnepligtig befalingsmand, at man kunne lede soldater. Hvis ikke havde den nødvendige civile uddannelse (Matematisk-Fysisk Studentereksamen, der skulle sikre niveau of civil anseelse), blev denne uddannelse givet på officersskolen før officersuddannelsen startede. Efter afslutningen af officersuddannelsen blev personen tjenestemandsansat, dvs. til én livsvarende, professionel ansættelse og tjenesteloyalitet indtil en pensionering, hvor alderen bestemtes af opnået grad. Dette system bevaredes uændret indtil ca. 1970, men ICs krav om at en kommende officer skulle demonstrere lederegenskaber som befalingsmand samt den livskarrierevarende, faste professionelle ansættelse fortsatte indtil for godt ti år siden, ved Forsvarsforlig 2013-17.
Da tog man konsekvensen af, at man ventede den evige fred, hvor officererne så smertefrit som muligt skulle kunne afskediges. De skulle ikke længere demonstrere praktisk brugbarhed. De skulle heller ikke længere fokusere på at opnå og opdatere den specielle landmilitære profession. Flest muligt skulle ankomme med en civil batchelorgrad, som de kunne anvende, når de valgte at forlade Hæren for noget bedre betalt eller når de ved den evige fred blev fritstillet.
Det mest mærkelige er, at vi på trods af disse naive og idiotiske skridt forsvarsforliget for ca. 12 år siden ved stadig har et antal motiverede unge officerer at genopbygge på.
Samtidig blev det stabskursus nedlagt, der stadig havde til mål at sikre, at karriereofficerer havde en uddannelse, der skulle sikre overblik over både de militære, administrative og politiske faktorer og alle tre værn. Uddannelsen var gennem godt ti år blevet professionelt svækket af kravene om civil akademisk akkreditering og derefter af K-notatets fravalg af store dele af værnenes kapabiliteter (såsom luftværn , men nu afvikledes det militære professionelle overblik helt.
Hvad der her skete på uddannelses- og ansættelsesområderne var uansvarligt og idiotisk naivt, og gør nu, at genopbygning og senere forsvarsforberedelser er hæmmet eller helt blokeret af fravalgt professionalisme.