FORSVARETS TABTE HOVED

Jeg kan kun karakterisere forsvarsledelsens optræden i de sidste tre år som meget lig en hanekyllings bevægelser, efter hovedet er hugget af.

Det første og helt centrale element i det manglende faglige overblik er tabet af den helt centrale forståelse af karakteren af kamp i det, som nu kaldes fuldskalakrig. Det har sjældent interesseret danske karriereofficerer, og i de sidste 30 år har emnet været set som helt irrelevant.

En sådan kamp (og den krig, der er rammen) bliver ofte så præget at tilfældigheder og misforståelser, at den side specielt for mentalt uforberedte virker ekstremt stressende og kaotisk. Den afgøres, når den ene ikke kan overvælde den anden igennem massiv overlegenhed, af den side, der lokalt kan reagere hurtigst på overraskende chancer og som bedst integrerer og tilpasser nye tekniske muligheder (som nu droner).

Føreres evne til en sådan selvstændig handling i uklare og overraskende situationer må udvikles igennem lange, realistiske og belastende øvelser, hvor øvelsens modstander gives fuld frihed til at søge sejren, dvs. ikke-drejebogsstyrede øvelser. For at officerer kan gives grundlaget for en sådan udvikling er det nødvendigt, at deres tjeneste sikrer en praktisk domineret og stadig mere krævende erfaringsopbygning. Det er herhjemme i mange år blevet glemt i en stadig større vægt på teoretiske elementer i uddannelsen og et dramatisk fald i ”praktikpladser”, hvor den unge officer kan gives praktisk erfaring og demonstrere egnethed.

Det andet element er ophøret af praktiske krigsforberedelser. Det skete tidligere ved en analyse af en defineret krigsopgave som sømine-spærringen af Stræderne eller forsvaret af Sjælland mod sø- og luftlandsætninger. I første omgang gennemførtes analyser af modstanderens muligheder. Så fulgte, hvor relevant, rekognosceringer i området, hvor mulighederne for indsættelserne af egne styrker blev skitseret og efterfølgende fastlagt i detaljer. De foreløbige forsvarsplaner skulle derefter ideelt set afprøves ved øvelser, der skulle presse dem og planerne mest muligt. Planerne blev udbygget med logistiske og andre dele. Konsekvenser for den civile befolkning blev klarlagt. De enheder, der indgik i en plan, blev derefter forberedt på løsningen gennem øvelser med fokus på de vanskeligste elementer.

Det tredje element er ophøret af den videregående officersuddannelse, der skulle giver de bedste officerer en indsigt i alle værns enheders muligheder og begrænsninger/svagheder. I modsætning til i andre lande skulle danske forsvarsopgaver indtil og under Den Kolde Krig løses i tæt samspil. Dette forhold styrede forsvarsdiskussioner i mere end 100 år og til sidst også de fælles videregående uddannelser. Tabet af denne indsigt i forskellige enheders muligheder og svagheder gør forsvarsdebatten tom for substans. Målet er at lave enheder uden viden om disses opgaver og begrænsninger. Man bygger idiotisk og helt ansvarsløst på, at andre kan tænke operativt og logistisk for én.