Illustrationen, fra EU, viser facaden af den manglende kritiske, faglige analyse.
De letsindige må for det første ignorere alt andet end rent konventionelle styrker.
Kernevåben o.l. forudsættes aldrig anvendt, og trusler om anvendelse kan derfor ignoreres – også af alle andre end mini-kernevåbenmagterne Storbritannien og Frankrig.
Man forudsætter, at konventionelle styrker fra hær, marine og flystyrker fra alle de europæiske NATO-lande, fra Portugal og Grækenland til Finland kan puljes og anvendes sammen uden videre.
Det ses ikke som af betydning:
om styrkerne har gennemført samvirkeøvelser;
om øvelserne er gennemført under de klimatiske, terrænmæssige og logistiske vilkår i et truet grænseområde eller specielt baglandsområde;
om styrkerne er øvet i højintensiv krig mod en nogenlunde ligeværdig modstander;
om de er øvet med et fælles kommandosprog;
om deres tekniske udstyr kan samarbejde.
Det ignoreres, hvad styrkernes ejere/ suveræne regeringer måtte beslutte om styrkernes anvendelse geografisk og rollemæssigt.
Det ses som uden betydning, om styrkerne har mobilingselementer, materiel, ammunition og generel logistik til en længerevarende indsats på måske stor afstand af hjembaser.
Det ses som en uvæsentlig detalje, om styrkerne er udrustet til og deres kadrer er uddannet og rutineret i højintensiv krig.
Det ses som uden betydning, om styrkernes chefs- og stabskadrer er udvalgt efter viden og egnethed til indsats i netop en sådan ekstremt krævende krig.
Det ses som uden betydning, om hær-, fly- og flådestyrkerne er afbalanceret sammensat til alsidige og varige operationer (dvs. uden amerikanske bidrag).
Det ses som uden betydning om hjemlandene (befolkningen, samfunds- og beslutningsstrukturer) er beskyttet/hærdet af katastrofe-/totalforsvars beredskabsforanstaltningere.
Kort sagt ses alle forhold som irrelevante, der kræver militærfaglig eller totalforsvarsviden og analyse eller politiske beslutninger.