‘Hvad skulle det nytte’ – opdateret

Indledningen – præsentation af rammen

1. Verdenskrig blev skellet mellem:

Det 19. Århundredes sidste års Europa med multinationale imperier under pres domineret af borgerskabets kultur og patriotiske offervilje samt civilisations- og teknologioptimisme, men med klassedelte samfund, hvor industriarbejderne var på vej til politisk indflydelse, med senimperialistisk konkurrence mellem stormagterne drevet af de forfordelte sidstankomne og med navalismen som symptom, med offensiv, moralbaseret, massemobiliseringsdrevet, socialdarvinistisk inspireret militærdoktrin.

Det 20. Århundredes Europa med sammenbrudte multinationale imperier med frustrede, revolutionsramte kernemagter (Rusland, Tyskland og Ungarn) og konkurrerende afløserstater, borgerskabets kultur og normer under pres og præget af frygt for fremtiden med civilisationspessimisme og kyniske med hensyn til den teknologiske udviklings velsignelser, revolutionære, antidemokratiske fraktioner på både højre og venstrefløjene, fundamentalt teknologisk transformerede og professionaliserede landstyrker.

Dette har bl.a. Nils Arne Sørensen overbevisende argumenteret for i indledningen ‘Urkatastrofen’ til ‘Den store krig. Europæernes Første Verdenskrig.’ København 2005.

I Danmark blev århundredes første årti præget af forsøget på at komme videre efter at Systemskiftet i 1901, herunder at opnå et kompromis om den forsvarssag, der havde leveret ammunitionen til de foregående to årtiers indædte politiske kamp.

Resultatet, 1909-lovenes ordning af et væbnet neutralitetsværn blev umiddelbart set en succes. Gennem en kraftanstrengelse i 1911-13 og igen i det første krigsår var ordningen blevet fyldt op og den havde støttet Danmarks neutralitet. De to værns styrker havde på trods af svagheder været så betydelige, at de på forskellig måde var blevet respekteret af både Tyskland og England.

På trods af, at den militære neutralitetsindsats i begyndelsen af august blev tilpasset Tysklands – da udtrykte – strategiske behov, måtte balancen set i samtiden have været elegant. Sejrsmagterne Frankrig og England, som vi ikke havde kunnet tage hensyn til på grund af vor strategiske situation, gav os Sønderjylland tilbage, og England valgte København som støttepunkt for sin intervention mod Sovjetunionen i Østersøen.

Sønderjyllands hjemkomst fjernede – i Danmark – den hovedkilde til modsætningsforholdet til Tyskland, der havde næret en meget bred tyskfjendtlig opinion, som siden 1864 havde virket undergravende på landets troværdighed som neutral.

Lande som Sverige og Holland havde med tilsvarende succes holdt sig ude af krigen gennem en kombination af diplomatisk balance og åbenbar vilje og evne til at forsvare neutraliteten. For dem blev det naturligt at genopruste i 1930erne og anvende samme midler til at holde sig uden for den krig, der startede 20 år senere. Dette skete på trods af den pacifisme og militærkritiske holdning, der kom til at dominere hele det demokratiske Europa fra Mellemkrigstidens midte. Men i Danmark blev forløbet anderledes. Her kom perioden til at danne et afgørende skel i landets forsvarspolitik. Under den næste konflikt var værnenes rolle – i modsætning til for Sveriges og Hollands vedkommende – reduceret til en symbolsk markering af landets neutralitet og suverænitet.

Et af denne forsknings/dette bogprojekts to formål er at udrede og beskrive, hvordan den forsvarspolitiske situation i Danmark og værnenes forvaltning af 1909-lovene kom til at bidrage til dette skel. Den beskriver, hvorledes de centrale forsvarspolitiske aktører i perioden fra 1909: hærchefen, flådechefen og fra 1913 den nye forsvarsminister på forskellig måde – i konkurrence – arbejdede for realisere deres syn på, hvorledes værnene skulle anvendes for at sikre, at Danmark slap helskindet igennem det gamle Europas sammenbrud, der indledtes i 1912 med Balkan-krigene, og som foreløbigt blev afsluttet 1918-20. Ingen af disse forsvarsopfattelser svarede i øvrigt til den strategiske hovedopfattelse bag 1909-lovene. Det dybe skisma fra forfatningskampen – og hærens officerskorps opfattede placering i denne – spillede sammen med de umiddelbare og senere virkninger af den europæiske erfaring med Verdenskrigen og umuliggjorde reelt en forsvarspolitisk brobygning mellem den radikale og specielt hærens forsvarsopfattelse.
Bogprojektets andet formål er at give en første samlet beskrivelse af dansk forsvar fra 1909 til 1920. Perioden begrænses til 1920, fordi værnenes virksomhed i de næste to år helt koncentrerede sig om, hvad der skulle følge efter. Det afsluttes med forberedelsen af det danske kontingent til den Folkeforbundsstyrke, der skulle overvåge folkeafstemningen i Vilniusområdet i begyndelsen af 1921. Det var en naturlig kvittering for sejrherrernes overvågning af folkeafstemningerne i Nordslesvig i begyndelsen af 1920.

Forsknings- og litteraturoversigt:
De eneste generelle, offentliggjorte beskrivelse af 1909-ordningens implementering og Sikringsperioden findes i bilagene til ‘Beretning fra Kommissionen til Undersøgelse af Hærens og Flaadens fremtidige Ordning’ fra 1922. De er kun samlinger af informationer, og de skal i meget høj grad skal ses i rammen af den samtidige indenrigspolitiske kamp om anvendelsen af den seneste historie og om den fremtidige forsvarspolitik, som var kommissionens foci. Bilagene giver – samlet – i kort beretnings- og skematisk form en stor mængde informationer om værnene i perioden. De afspejler – på en tør, bureaukratisk vis – de forfattende myndigheders aktuelle ledende personers prioriteringer, ønske at præsentere forløbet som logisk, frit for bureaukratiske konflikter såvel som menneskets ønske om at præsentere sig selv og respekterede afdøde eller stadig levende ledende personer i det bedst mulige lys.

Overordnede rammebeskrivelser findes i de relevante dele af Dansk Udenrigspolitiks Histories Bind 3 og 4.

Tilblivelsen af 1909-ordningen er særdeles godt dækket af Jens Ole Christensens ph.d.- afhandling og Camilla Müller Berg Christensens magisterafhandling (begge ikke publicerede). Herudover kildeudgivelser og erindringer samt beskrivelser af enkelte områder – periodemæssigt om minelægningskrisen 1914, temamæssigt om nøglepersoner (Munch, Scavenius og A.P. Tuxen), flåden, de faste befæstningsværker og Tunestillingen samt min egen behandling af Jyllands og Fyns situation.

Dette projekt er ikke mindst inspireret af og indledningsvis bygget på Tage Kaarsteds arbejde i 1960erne og 1970erne med at udgive erindringer, notater og dagbøger fra de ledende regeringspolitikere og søofficerer.

Jeg har selv givet en beskrivelse af en del af hærens historie fra perioden i ‘Jyllands Landforsvar fra 1901 til 1940‘, behandlet et centralt problem i kildeklipsamlingen ‘Nedslidningen‘, beskrevet historien om de danske forberedelser til en international fredsbevarende mission i ‘ “Vilnakommandoet” 1920-21‘. En kort fremlæggelse af forskningsresultater findes i ‘The Danish Armed Forces 1909-1918. Between politicians and strategic reality‘.

Synopsis for bogens centrale del

En præsentation af ‘de danske strategiske fortællinger’ som – i konkurrence – påvirkede udviklingen: de fire hovedopfattelser hos aktører/aktørgrupper:

‘1909-ordningens ‘strategiske fortælling’: Kattegat og specielt Store Bælt som den åbne port og mulige bunkringsplads ved adgangen til Østersøen. Sjælland som landets strategiske hovedområde med fronten i neutralitetsværnet – med hæren samlet bag kysten – ved bæltet og basen ved København. Da det kun var England, der opererede på så stor afstand af sin flådes baser, at man havde behov for fremskudte baseområder, var ordningen – under en opfattelse af flåde-ligevægt – i tysk interesse, dog uden at dette betød, at man ikke ville sætte sig mod en engelsk krænkelse. Esbjerg-problement forstået. Krigen – og hermed sikringsperioden – vil være kort, uger. I stor udstrækning repræsenteres opfattelsen af Tuxen som kommanderende general i Jylland-Fyn, samt af Kofoed-Hansen fra 28/7-4/8 1914, hvor der ikke er noget alternativ endnu. Implicit en vis forståelse for en ‘tærskel’-værdi af forsvaret. Det var – som for kongen, de fleste af begge værns officerer og den dominerende opinion – uacceptabelt at ende som Tysklands de facto-allierede.

Gørtz og Generalstaben: Man videreførte i en fastlåst og forsimplet form den afdøde profet, generalløjtnant Kühnels arv, uden at forstå alle dens nuancer. Tyskland vil for at hindre engelsk adgang til Østersøen være tvunget til at besætte Sjælland. Det vil England forsøge at hindre. Nok var det det internationalt interessante sted Store Bælt, men Tyskland vil søge en afgørelse hurtigt ved at gå direkte mod København, true med bombardement og landsætte en styrke tæt ved byen. Fastholdelse af fæstningen til engelsk hjælp eller blot længst muligt – det er hærens hovedopgave. Kystforsvar er pga. af tysk mulighed for hurtig landsætning urealistisk, og den farligste trussel var i Køge Bugt, fordi den her afskår hærens sammendragning til Fæstningen. Fæstningen er truet af bombardement fra søen, af belejringsartilleri fra Tysklands anskaffelse af luftskibe i 1912 også fra luften. Tanken om at anvende fæstningen som en mulighed for at gennemføre en økonomisk sikring af København med en lille del af hæren – samt ved muligheden for hurtig lokalmobilisering af københavnske værnepligtige – og have hovedstyrken ved sjællands kyster var glemt. Den store krig vil være kort, og den danske fase blot en del af overturen. Sikringsperioden skal hurtigt gå over i mobilisering. I modsætning til Kühnel klar understregning af hærens sidste rolle – eksistensforsvaret af Fæstningen til det sidste. I det store hele stod de konservative grupper bag denne opfattelse.

Kofoed-Hansen: Den marineteknologisk udvikling i de seneste år – i slagskibes størrelse, uddybning af Kielerkanalen, minevåbnet, torpedo- og specielt undervandsbåde – placerede Danmark inden for tysk magtområde, i hvert fald indtil den tyske højsøflåde var nedkæmpet. Det vil sige, at kommissionens balance ikke længere var mulig. Dansk neutralitetsforsvar skulle anvendes til at understrege denne realitet over for briterne. Konflikten – dvs. neutralitetsperioden – kunne evt. blive af længere varighed. Implicit en vis forståelse for en ‘tærskel’-værdi af forsvaret, specielt i forhold til England, hvor de danske styrker ikke skulle stå alene, men kun være briternes første problem. Der var kun en begrænset forståelse for ‘tærskel’-virkningen, og kun i forhold til England på grund af muligheden for tysk hjælp. K-H forstod, at neutralitetens troværdighed afhang af åbenlys vilje til at anvende magt, og han forstod – i modsætning til så at sige alle andre – at begrænset magtanvendelse ved krænkelser ikke gjorde den neutrale til krigsdeltager, men kun understregede neutralitetens troværdighed. Han var hæmmet i sine muligheder for at overbevise politikere ved at understrege, at det var et national æresspørgsmål at forsvare neutraliteten. Medens Kofoed-Hansens understregning af neutralitetsforsvaret ved kysten og kanten af søterritoriet havde støtte i venstregrupperne, var hans konsekvente syn på dansk forsvars internationale rolle og muligheder i modsætning til ikke mindst Neergaards gruppe, men – efter Jens Ole Christensens analyse – også, omend i mindre grad I.C. Christensens.

Munch og andre yngre radikale: Grundlæggende var risikoen under en krig forbundet med idéerne om at forsøge at forsvare sig mod en stormagtsindsats for at sætte sig på Danmark på trods af, at et sådant forsøg ville være udsigtsløst og ødelæggende. Krig blev set som ødelæggende eksistenskamp (dvs. som et spejlbillede af hærledelsens billede), som forkastedes. Hvis Danmark demonstrerede, at landet på ingen måde ville spille med, være militær aktør, at det ville forblive ikke-krigsdeltager, var der en mulighed for, at vi slap igennem uden at blive inddraget og ødelagt. Ikke mindst hærens officerers fjendskab til Tyskland og deres åbne af nationale følelser nærede og drevne ønske om at yde en militær indsats ved et (tysk) stormagtsangreb, kunne øde risikoen for dette angreb. Hvis indsatsen fandt sted ville den kunne medføre en national katastrofe. Forsvarsvilje blev set og benævnt som ‘militarisme’. Militærets – specielt hærens – interne virkemåde med disciplinering af mandskabet blev opfattet som forkastelig, fordi den jo ikke har noget fornuftigt formål. For de støttende socialister blev militæret set som de privilegeredes klassekampsinstrument. Hæren lod sig reelt anvende som sådant under Provisorietiden. Man skulle for at minimere ødelæggelserne optræde passivt, hvis landet blev inddraget som krigsskueplads (holdende resten af landet ‘neutralt’ som Grækenland).

Ingen af ‘fortællerne’ forstod helt den krigsførende stormagts problemer – hvilket er fundamentet for en afskrækkelses-/tærskelmålsætning. Dette er forståeligt, fordi man først med verdenskrigens indsættelse af alle stormagternes militære ressourcer fik et bedre indblik i deres derefter begrænsede handlefrihed. Men det skyldtes nok også, at man primært tog udgangspunkt i den egen svaghed, som var blevet illustreret i 1807 og 1864.

En analyse af stormagternes situation kunne have ført til en forståelse af, at deres indledningsvise strategiske valg af modstandere og krigsskuepladser måtte følges af inerti, medens disse valg prøves. Der ville opstå bindinger i form af politisk og organisatorisk prestige, og der skulle normalt opstå en krise eller en fundamental ny strategisk situation, før en krigsførende stormagt åbnede en ny front, som de tyske forventninger i 1917 om at de vestallierede ville etablere baser i Norge efter USA’s indtræden i krigen. Man havde ikke store ubundne reservestyrker, og dem man havde, blev anvendt for at opnå fremgang på de eksisterende fronter.

En inddragelse af et neutralt land blev betragtet med skepsis af de krigsførendes generalstabe, hvis landet da ikke åbent samarbejdede med modstanderen. Den operativt bekvemme gennemmarch af Belgien var endt som en alvorlig propagandamæssig belastning for Tyskland. Selv her, i det militaristiske Tyskland, skulle der herefter overskrides en betydelig tærskel, før man kunne bekvemme sig på at overfalde endnu et neutralt land. I de krigsførende demokratier var det endnu vanskeligere end i Tyskland at retfærdiggøre et overfald på en neutral magt.

Hvis det var klart, at den neutrale ikke blot ville konstaterede neutralitetsbruddet, men ville modsatte sig krænkelsen med våbenmagt, blev de politiske omkostninger endnu større, og da dette kunne give tid til modstanderens reaktioner og placere det neutrale lands militære ressourcer på modstanderside, skulle der også overvindes en militær tærskel i beslutningsforløbet. Den neutrale havde et betydeligt råderum overfor selv alvorlige krænkelser.

Der var derfor reelt ingen risiko for, at dansk militær magtanvendelse som svar på mindre krænkelser – som angreb mod modparters krigsskibe på dansk territorium – ville andet end at forstærke respekten for landets neutralitetsvilje. De krigsførende havde ikke de nødvendige klargjorte enheder og ledte ikke efter et påskud til at invadere landet. En robust evne kombineret med troværdig og demonstreret vilje til neutralitetsforsvar forebyggede krænkelser og mindskede stormagternes fristelse til at søge fordele ved en mere omfattende anvendelse af dansk territorium. Forskningen her viser, at der hverken hos politikerne eller i officerskorpsene eksisterede en forståelse af, at anvendelse af ikke alene militær tilstedeværelse, men anvendt våbenmagt som et instrument i neutralitetshævdelsen, ikke var krigsdeltagelse og ikke automatisk førte til denne. Dette på trods af, at netop denne juridiske opfattelse havde været fundamentet for 1909-ordningen.

Viceadmiral Kofoed-Hansen var den af de involverede, der havde den bedste indsigt i neutralitetsforsvarets muligheder. Man han syntes ikke at forstå, hvor vanskeligt det var for de neutrale aktører, hans egne officer, at anvende deres militære magtmidler som andet end i et forsvar mod et angreb. Hans manglende indsigt førte til uklare ordrer. Dette skyldtes også, at selv ikke Kofoed-Hansen forudså de neutralitetskrænkelser, der kom til voldsomt at pressede flådens materiel- og personelressourcer i den uforudset meget lange sikringsperiode.

Bind 1 : Frem mod krigen, neutralitetsværnet opbygges og rammes af krise 1909-1915

En kort skitse af Danmark og Tiden:
* Statistik om befolkningen. Troen på fremtiden efter de teknologiske og økonomisk fremskridt. En infrastruktur bygget på et tæt net af jernbaner og på kysttrafik med mindre skibe. Telegraf og telefon. De mange partiaviser som primære medier. De sociale skel på land og i by (reelt Matador første episode). De politiske problemer under krigen: Produktion og eksport – forværret situation fra 1917. Dyrtiden. Island. Grundloven. De Vestindiske Øer. Indenrigspolitisk mistillid og had, ikke mindst mellem venstregrupperne. Monarkiets vanskelige transformation.
* En præsentation af udviklingen af den ydre ramme: Den britiske (de traditionelle og Corbett/Fischers) og den tyske flådes ‘strategiske fortællinger’. De betydelige problemer med sølandsætninger, bl.a. pga. , at jernbaner kan sikre hurtig forstærkning af forsvarere ved landgangsstedet (Mackinder og Cardwell).
* De landmilitære ‘fortællinger’ – krigen må afsluttes hurtigt pga. samfundenes og økonomiernes manglende evne til at støtte det truende alternativ. Moralen, patriotismen, krigens naturlighed og nødvendighed (social-darvinisme).
* De for Danmarks strategiske situation afgørende begivenheder/udviklinger fra 1909:
o Den britisk-russiske tilnærmelse
o Balkankrigene
o Den tyske hærs strategiske primat over flåden fra 1905, der medfører at den operative planlægning mod Danmark indstilles.
o Indsættelsen af det britiske ekspeditionskorps i Frankrig og fastlåsning af Vestfronten i skyttegravskrig (herefter i nogle måneder begrænsede handlefrihed i forhold til maritime eventyr)
o Muligheden – Churchills idé ultimo 1914 indtil Dardanellerne besluttes to uger senere – for britiske operationer mod Slesvig og i Østersøen med inddragelse af Danmark i krigen. Undgås på grund af krisen i Kaukasus.
o Britiske ubåde til Østersøen fører pres på Danmark (og Sverige)
o Tysk strategi på Vest- og Østfronterne 1915-16 og den separate søkrig
o Den højteknologiske landkrig (artilleri, maskingeværer, gas, fly) og Danmarks produktionsmuligheder
o Jyllandslaget som en næsten katastrofe for den tyske Højsøflåde
o Den uindskrænkede tyske ubådskrig og krigsplanlægningen mod Danmark
o Revolutionen i Rusland og disciplinproblemer i krigsførendes hære (mytterierne i Frankrig)
o Tysklands sejr i Øst og handlefriheden indtil disse disponers offensivt på Vestfronten i marts 1918
o De allierede sejre sommer-efterår 1918
o Rammen af allieret intervention i Baltikum efter Tysklands nederlag
o Sønderjylland tilbage og skal sikres

Perioder og temaer: Hovedbehandlingen af hvert tema placeres i pricippet i én af perioderne; den generelle udvikling mellem de fire danske ‘fortællinger’ følges i afslutningen i behandlingen af hvert periodeafsnit.

September 1909-ultimo Juli 1914 – ‘Fred og dog Fare’:
‘… mon der virkelig var Fare for Krig? Verden saa jo saa almindelig ud, i Dag som i Gaar. Han syntes, en saa stor Begivenhed paa en eller anden Maade maatte kaste Skygge forud …’ Jacob Paludan: ‘Jørgen Stein’

* Teknisk forældelse i hovedsystemerne – artilleriskibene, forterne og deres artilleri.
* Udviklingen inden for de ‘fire fortællinger’ – herunder de to værns prioriteringer/valg under forligsimplementering.
* Koncentrationen af Hæren mod Sjælland og forberedelserne på Sjælland
* Rammerne skabes for periferiens – Jyllands, Fyn og Bornholms – forsvar.
* Kofoed-Hansens moderne lette flåde skabes – og afventer udviklingen af Søfronten og kystforterne.
* Forberedelser til opgaverne under en neutralitetsperiode.
* De af hæren prioriterede dele af kystbefæstningerne.
* Krisehåndteringen i vinteren 1912-13: Generalprøven på august 1914 – med andre aktører
* Truslen fra sølandsætninger analyseres – fejlagtigt – med undergravende virkninger for 1909-ordningens logik.

Ultimo Juli 1914 -November 1914 – ‘Torden i Syd’:
‘… der vrimler med Militær, Haverne var opgravede, Soldaterne kamperede paa Græsplænerne, Stakitterne mellem Haverne paa Søsiden er opbrudt, for at der kan gaa Vagtpatruljer om Natten. Pigtraadshegn er der lavet og Løbegrave, bl.a. i Hvidøres Have. 45 Tønder Land Skov er fældet ved Fortunen, Hegn er opkastet af visne Grene, den tyrkiske Villa “Hasa” ved Hvidøre er rømmet ligesom alle de omliggende, den bevogtes af ti Mand, og der er lagt Dynamit i Kælderen for at sprænge den i Luften i Krigstilfælde, da den ligger i Forternes Skudlinie. Samme Skæbne venter Hvidøre, og Eskadren ligger i Linje med Hveen ind til Taarbæk. …’ Jacob Paludan: ‘Jørgen Stein’
* Forventninger og folkets offervilje: Den civile efterretningstjeneste. De frivillige korps og de frivillige bevogtningskorps. Frivillig deltagelse i feltbefæstningsarbejder. Stemningen ved indkaldelserne. Den begrænsede udrustning af den enkelte soldat – til et kort sommerfelttog.
* Sikringsstyrken om Københavns Befæstning.
* Sikringsstyrken på Sjælland og dens umiddelbare stabilisering.
* Kystudkigstjenesten.
* Flådens deployering til forsvaret af København og resten af Sjælland umiddelbart og senere.
* Samvirkeøvelsen inden for Søfronten mod en engelsk flådeindtrængen til bombardement af København.
* Flådens redeployering til støtte for spærringen af Store Bælt med nye opgaver.
* Hæren på Halskov og Knudshoved.
* Indsatsen ved landgrænsen og ved Lille Bælt.
* Bornholms placering under Munchs forsvarsopfattelse.
* Undervandsbådskrigen starter, uden væsentlige virkninger i Danmark.

November 1914-Oktober 1915:
‘… Krigen, der mod al Forventning ikke var blevet afsluttet paa nogle Maaneder, men syntes at være naaet til et Punkt, hvor alle Spaadomme om dens Varighed maatte blive Gætteværk. …: “De har gravet sig ned som Muldvarpe i Jorden, det forhaler Afgørelsen i det uendelige”.’ Jacob Paludan: ‘Jørgen Stein’
* Erobringen af Antwerpen og virkningerne på hæren.
* Ammunitionskrisen og presset på sikringsstyrken.
* 3. Division og dele af 2. Division på Sjælland udenfor København – mod kystinvasionsforsvar efter sikring af befæstningen?
* Den voksende modstand mod sikringsstyrkens belastning og idégrundlag
* Forberedelser til og sikringen af mobiliseringen på Sjælland, Fyn og Jylland.
* Reduktionen af Sikringsstyrken og forberedelse af Tunestillingen.
* Udviklingen af kystværkerne udenfor København.
* Indsatsen mod britiske krænkelser: Esbjerg, Århus, Frederikshavn.
* Søkrigen omkring stræderne: E-13 og de tyske minespærringer ved Drogden.
* Oprøret mod Hærledelsen og godkendelse af Tunestillingen.

Bind 2: 1915-20: Neutralitetsværnet under pres – som dagligdag – dets nedbygning

November 1915 – November 1917:
‘… den uindskrænkede U-baadskrig blev erklæret til Fare for alle Tilførsler. Skibene, der skulde ud i de øglefyldte Farvande, blev dazzlemalede – camouflerede. Smukke, lyse Skibe blev spættede som Firben, og Sproget fik et nyt Ord. Petroleum og Benzin blev rationerede, Butiksbelysning forbudt, alle Kaféer skulle lukke Klokken ti. …” Jacob Paludan: ‘Jørgen Stein’
* Fra Vestfronten til Tunestillingen.
* Søværnets dagligdag: Hjælp til skibsfarten, minebekæmpelse, stationstjeneste.
* Forsøg på at kompensere for værnenes mangler gennem indenrigs produktion af våben, reorganisering og redeployering af hærens artilleri og marinens ubrugte skyts, inspektionsrejser til krigsfronterne og import.
* Udbygning af Københavns Sydfront som svar på den tyske flådes tilstedeværelse.
* Mosede Kystforsvarsafsnit og Gørtz ledelsesstil.
* Roskildefjordstillingen og Hornsherredstillingen som et udviklingsprojekt.
* Flådens roller ved fæstningsfronterne, i Køge Bugt og i forhold til Roskildefjordstillingen.
* Den tysk-dansk-svenske minespærring af Øresund.
* Undervandsbåde til Storebælt.
* Tanker om fremrykning af fæstningens Nordfront.
* Udviklingen af Københavns og garnisonernes luftforsvar.
* Udviklingen af værnenes flystyrker.
* Fyns situation afklares med forberedt evakuation.
* Sikringsstyrkens pres på fast og tjenstgørende personel og befolkning.
* Pressen, politikerne og sikringsstyrken.
* Munch, Kofoed-Hansen og Gørtz, hvor Gørtz spiller, taber og går af og sikringsstyrken presses af tjenestevilkårerne og reduceres, så personellet presses yderligere af gravearbejdet og vagttjenesten.
* Udviklingen af de tyske krigsforberedelser mod Danmark. De første to faser 1892-97 og 1898-1905. Starten i sommer-efterår 1916. Den efterfølgende udvikling indtil sommer 1918. Forbindelsen til Holland, Norge og Sverige. Det officielle Danmarks reaktioner.

November 1917- November 1918:
‘… begejstringsløst, prosaisk vedblev Myrderiet under Faner, hvis Ideal-Inskriptioner forlængst var ulæselige, og syntes blot at ernære sig af de mørke Sindsmagter, man havde tvivlet paa, men som een Gang vakt truede med at rende alt Kulturens Værk over Ende. …’ Jacob Paludan: ‘Jørgen Stein’
* Udviklingen af det mobile jyske forsvar igennem sikringsperioden.
o Forberedelsen af den mobile styrkes indsættelse fra landegrænsen til Himmerland.
o Himmerlands søflanke og oversvømmelserne
o Signalforbindelser.
* Udviklingen af det jyske bagland som base og tilbagetrækningspunkt:
o Jernbanekommunikationerne.
o Brohovederne.
o Tilbagetrækningspunkter: Vendsyssel – Thy – Thyholm – Mors.
o Hærens Limfjordsflotille og transportmidlerne.
* Syndikalisttruslen og virkningen på Sikringsstyrken
* Sikringstyrken under stadigt voldsommere pres i retning af reel afvikning.

November 1918 – Marts 1921:
‘… Ingen blændende Sejr for nogen; en Forskel i Graden af Forblødning og Sult gjorde Udslaget. … Denne Art Skuespil var for stedse forbi. … hele (soldaternes) … Liv vilde man huske deres Lidelser, og lette dem deres Vej, og for deres og de døde Kammaraters Øjne vilde alle Statsmænd nu holde deres Løfte og befri Verden for de Krigsvaaben, hvis virkelige Rædsel disse fire Aaar havde afdækket.’ Jacob Paludan: ‘Jørgen Stein’
* Erfaringerne.
* Base for Vestmagternes intervention i Baltikum.
* Overtagelsen af Sønderjylland.
* Offer- og forsvarsviljen samt den automatiske disciplin nedslidt.
* Sønderjylland som motiv for fjendskab og revanche borte.
* Forvirring om den sjællandske hærs status og muligheder – kontinuitet på den jyske halvø.
* På vej mod den første internationale operation i grænsezonen mellem Polen og Litauen.

Afslutning og konkluderende bemærkninger
* To dramatiske skel i 20. århundrede: 1914-20 og 1989-91.
* De ‘blinde pletter’ i den umiddelbare historieskrivning, der blev ført videre til 1938-39:
o Den strategiske sammenknytning af Danmark og Norge
o Dansk neutralitetsforsvarsberedskabs virkninger på de krigsførendes behov og muligheder
o Behovet for i en ny international spændingsperiode at forberede værnene til belastningen gennem udvidelse af kadrerne og en fuld uddannelse af de yngste værnepligtsårgange
o Behovet for – under en ny sikringsperiode – at reducere belastningen gennem et med hensyn til den aktuelle styrke efter situationen ‘pulserende’ vagt- og neutralitetsforsvarsberedskab
* Parallellen til afslutningen af den kolde krig. Belastning af beredskab og omkostninger – på langt sigt – for befolkningen. Hvad nytte var den militære indsats – kunne ikke bevises – derfor var den nok ikke nødvendig (under den kolde krig dog forholdet til garantimagten). I 1920 oven i købet Genforeningen som belønning for neutraliteten. ‘Fredsdividenden’ – de nye opgaver (sikringen af Sønderjylland) – tilpasning til de nye muligheder ved lidt aktivisme i Baltikum, men da krig dér – forsigtigt.
* På vej til en radikal forsvarsordning før Påskekrisen 1920?
* Fremtidige emner for forskning: 1922-ordningen som overgangskompromis. Det faste personels og den indkaldte værnepligtiges vilkår i større dybde. Dansk produktion og import til sikringsstyrken.