MED PROFESSIONALISME TIL STØTTE FOR ROBUST HELD: FN-KAMPVOGNSESKADRONERNE I BOSNIEN I 1994 (gå til www.clemmesen.org)

“On Saturday UNPROFOR conducted a ground attack in the border areas of the municipalities of Kalesija, Kladanj, and Olovo. According to the press statement, provided to SRNA on 1 May, both Serb military positions and civilian areas came under the attack. Nine people were killed and five more wounded … specifically in the area of the Vis hill, two platoons of the UNPROFOR Nordic battalion, armed with armoured personnel carriers and tanks, took part. This battalion is stationed in Tuzla. It was specified in the statement that “Deputy Chief of Staff of the UNPROFOR Headquarters for the former BiH, Colonel Boske, has personally admitted that the mentioned unit has fired 74 shells.” Further on, Serb military sources have gathered reliable information that the Muslims have paid 500.000 German marks to an officer of the Nordic battalion for this service. In the joint attack of the Muslim and UN peace forces the following persons were killed … This UNPROFOR attack is the best confirmation of the justification of the timely opposition of the authorities and the Army of the RS to the deployment of tanks and other heavy weapons in the area of Tuzla” The statement further adds that the attack is yet another proof of the overtly biased engagement of the UN forces to support the Muslims. At the end of the statement it is emphasized that, in accordance with the international laws of war, the Army of the RS has the right to fire back at the attacking forces, regardless of their location. However, at this time, this right was not exercised, as it was “estimated that this UNPROFOR action was a result of their irresponsible officer’s involvement in the mentioned financial transactions with the Muslims.”

“Press Release of the Main Headquarters of the Army of the Republic of Srpska: Sarajevo, 3 May (SRNA News Agency): AGGRESSION BY THE PEACE FORCES

Pressemeddelelsen var en reaktion på den operation som natten mellem den 29. og 30 april 1994 blev gennemført af den NORDBAT 2, der havde til opgave at beskytte det FN-sikrede område (UNSA) om byen Tuzla i Bosnien under borgerkrigen mellem på den ene side de muslimske og kroatiske styrker og på den anden styrkerne fra Republika Srpska.

DEN GRUNDLÆGGENDE HISTORIE
Den grundlæggende historie om Operation Bøllebank var følgende. Om aftenen den 29. april blev en svenskbemandet post med betegnelsen T2 ramt af et serbisk mortér- eller artilleriangreb kl. 2140 og igen 2200. Den svenske bataljonschef, oberst Christer Svensson og hans danske næstkommanderende, den danske oberstløjtnant Lars R. Møller, der var sammen på dette tidspunkt, besluttede ved andet angreb at undsætte og forstærke posten med de danske hvidmalede Leopard IA5-kampvogne DANSQN 2.

I svenskerens pansrede mandskabsvogn kørte man til byen Sarači på vejen til T2 for her at vente på eskadronens ankomst.

Da eskadronchefen, major Carsten Rasmussen, havde fået befalingen til at iværksætte Bøllebank, samlede han hurtigt sine officerer for at give dem sin ordre for gennemførelsen, som indebar, at man i store træk skulle følge den frisklavede plan for sikringen af den lokale flyveplads samt undsættelsen af T2. Vagtdelingen, 1. Delings, tre kampvogne ville køre forrest med majorens kampvogn lige efter. Sidst kørte 2. Deling, der skulle være klar til at støtte resten af eskadronen fra en stilling ved Sarači.

Ved koordineringsmødet i Sarači blev man ramt af et serbisk mortér- eller artilleriangreb, og Rasmussen beordrede, at 1. Deling skulle fortsætte mod T2, fulgt af ham selv og den pansrede mandskabsvogn med Møller og svenskeren. På vej videre til den næste by, Kalesija, hvorfra vejen til T2 gik fra mod nord, blev man udsat fra en stadig mere intensiv beskydning af panserværnsraketter, artilleri og maskinkanoner.

Nu støttede 2. Deling med sin ild og nedkæmpede stillingerne på VIS, og 1. Deling fik mulighed for at nå T2 med to vogne. Delingens tredje vogn fik tekniske problemer under bombardementet i Sarači og blev i Kalesija med cheferne. Med opgaven løst besluttede eskadronchefen efter samtale med Møller at beordre alle bortset fra 1. Delings to vogne tilbage til eskadronslejren Camp Gønge. Med fortsat støtte fra 2. Deling lykkedes frigørelsen og tilbagegangen.

Opgaven i den danske hærs første indsættelse af kampvogne i krig var blevet løst uden, at nogle af de 33 soldater blev dræbt eller såret fysisk. Men af dem fra eskadronen, der stadig lever, har fem haft lange perioder med PTSD, heraf tre fra 2. Deling og to fra de to kampvogne, der blev låst fast i Kalesija af den serbiske beskydning.

Men som det efterfølgende vil blive beskrevet, blev dette ikke afslutningen på historien. De chokerende oplevelser og frustrationer den nat drev, som jeg vil forsøge at forklare og begrunde, udviklingen med konflikt om fortællingen indtil nu mere end 25 år senere.

(For resten gå til versionen på www.clemmesen.org, der løbende suppleres og opdateres)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *