Endnu en lille, mere konkret, ting, at tænke på, før fregatten sejler

Som en del af mit officielle besøg som chef for det baltiske forsvarsakademi til de israelske forsvarsakademier i december 2003 besøgte jeg landets flådebase i Haifa. En del af programmet var et besøg på den store, moderniserede korvet Hanit. Chefen, den unge kommandørkaptajn David Ben-Ba’ashat, fremviste sit imponerende skib og lagde under demonstrationen af operationsrummet speciel vægt på skibets evne til nu at forsvare sig mod sømålsmissiler.

2½ år senere, den 14. juli 2006, under krigen mod det iranskstøttede Hezbollah, var korvetten på patrulje ud for Beirut. Her blev skibet ramt af et kinesisk-konstrueret (nok iransk produceret) C-802-missil på trods af, at Israel i foråret havde fået efterretninger om, at modstanderen kunne råde over iransk-leverede sømålsmissiler. Angiveligt var det automatisk virkende missilforsvar slået fra pga. anvendelse af korvettens helikopter. Med alvorlig skade, hvor skroget revnede fra køl til overbygning (som vist på billedet) og fire dræbte af besætningen nåede skibet i havn. Mens missilforsvaret havde fejlet, havde skibets interne skadekontrol virket godt. Kommandørkaptajnen, der ved angrebet havde været chef i tre år, forlod sin stilling.

Vores fregatters selvforsvarsevne svarer (indtil modtagelsen og indfasningen af SM-2 luftværnsmissilerne) nogenlunde til den israelske korvets, men vi må gå ud fra, at beredskabet holdes på et højere niveau konstant, når indsat.

I det lavvandede område ved Hormuz er truslen dog ikke kun fra iranske missiler. Bundminer med “intelligente”, målrettede brandrør, vil være en anden måde at ramme eskortefartøjerne, en måde, hvor “afsenderen” er lettere at skjule.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *