Udkommer om et par måneder på Syddansk Universitetsforlag

Det er tredje og sidste bind i trilogien fra Syddansk Universitetsforlag, der i 2010 blev indledt med Den lange vej mod 9. april og i 2012 fortsat med Det lille land før den store krig.

Der gives for første gang i dansk historieskrivning en beskrivelse og kritisk analyse af dansk sikkerheds- og forsvarspolitik op til og i rammen af 1922-forsvarslovene. Det er en fortælling om omkostningerne ved ikke at ville forsvare suverænitet og neutralitet.

Bogen er også et resultat af bidrag fra Harry Lembourns og hans søskendes efterkommere i Danmark, England og Australien. Tak til dem for støtte, oplysninger, dokumenter og ikke mindst fotografier.


Harry Lembourn med sine to yngste børn Grace og Philip i midten af 1930’erne på Bygdø i Oslo

Resuméet af indholdet på bagsiden af bogens omslag:
“1920-grænsen var for mange tyskere en voldsgrænse, et symbol på opportunistisk dansk udnyttelse af fransk tyskerhad. Danmark måtte være Frankrigs skabsallierede mod Tyskland, og ved hjælp af den svenske marineattaché fik man bekræftet antagelsen i sommeren 1928. Da var kaptajn Harry Lembourn fra Tøndergarnisonen blevet arresteret efter et kluntet spionageforsøg i Berlin. Tyskland udnyttede sagen til at give naboen en klar advarsel. Chokeret vendte Danmark tilbage til en entydig ”Tyskerkurs”, dvs. en aktiv tilpasning af en neutralitetspolitik til Tysklands ønsker. Man lovede under hånden Berlin at fortsætte afstraffelsen af Lembourn, når han kom ud af det tyske fængsel. Det kupforsvar af Sønderjylland med krigsveteraner og frivillige, som Lembourn havde besøgt Berlin for at hjælpe, kollapsede, og danske politikere blev bekræftet i, at dansk forsvar skulle nedrustes til et niveau, hvor det ikke kunne løse forsvarsopgaver. Som i foråret 1918 var Danmark igen klar til en 9. april.”

Kommentarer fra bogens omslag af pensionerede, ledende embedsmænd efter læsning af manuskriptet:
“Når staten som i bogen ikke vil betrygge landets og borgernes sikkerhed, kan nogle, også på efterretningstjenestens område, gribe til en fortvivlelsens selvhjælp. Det går som regel galt. Det gjorde det også for den ulykkelige kaptajn Lembourn.” Jørn Bro, pens. Politimester og i en årrække vicepolitimester i PET.

“Et væsentligt bidrag til mellemkrigstidens militærhistorie, men også historien om en lille mand i klemme i systemerne.” Knud Larsen, historiker, som i sin doktordisputats analyserede 1920’ernes forsvarsloves rødder. Senere departementschef i Forskningsministeriet.

“Bogen giver et imponerende tidsbillede og har en spændende, men samtidig beskæmmende handling fyldt med uheldige mellemspil og utidige dødsfald.” Hans Würtzen, jurist, reserveofficer og bl.a. tidligere departementschef i Finansministeriet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *