Svar til Niels Klingenberg Vistesens indlæg om brigaderne på OLFI.dk

Følgende kommentar kom ikke umiddelbart på OLFI.dk, da jeg lagde den på, og publiceredes derfor først her i illustreret version, hvor organisationsskemaerne er hentet fra min mangeårige undervisning i hærdoktrin og organisation på Forsvarsakademiets Operations og Føringsuddannelse:

Divisionen og de to resterende brigader er forlængst ophørt med at eksistere som troppeenheder, dvs. som “division” og “brigader”. Tilbage er nu blot føringshovedkvarterer på to forskellige niveauer, dvs. såkaldte “kommandoer” med chef plus stab. De råder ikke over de føringsstøtte- og logistiske elementer, der er en forudsætning for at føre og støtte en troppeenhed. Den centrale gavnvirkning af disse stabes fortsatte eksistens er, at de er de eneste steder i hærens egen organisation, hvis fokus er bredt professionelt militært, og ikke kun produktion og forvaltning.

Brigadekommandoerne nu er nogenlunde som stabene i de løse føringselementer, som den amerikanske hær flere gange i sin historie efter 1939 har valgt som alternativet til fast sammensatte brigader, da man havde den opfattelse, at man skulle ad hoc-“skræddersy” til opgaven. Det er, hvad Vistisen refererer til fra 2. Verdenskrigs Regimental Combat Teams, der ikke mindst prægede anvendelserne af bataljonerne i den amerikanske model 1942 panserdivision.

Foroven den amerikanske panserdivision i november 1940 før overgang til puljeorganisationen for den meget kampvognstunge, nye panserdivision i marts 1942 med to Regimental Combat Teams, der kunne blive forstærket med divisionens øvrige kampelementer. Organisationen viste sig som hverken fugl eller fisk og manglede ikke mindst et tredje føringselement.

Nedenfor en ren puljedivisionsorganisation med tre taktiske Task Force stabe i den nye luftmobile stormdivision til at føre de bataljoner, m.m. Nedenfor 1965, hvor føringselementerne er givet brigadebetegnelse.

Men det eneste tilfælde, hvor den amerikanske division satsede på at føre sine fem bataljonskampgrupper direkte uden mellemliggende føringsstabe, var i “Pentomic”-forsøgsdivisionens periode i 1950’erne, og dette skyldtes, at divisionens primære kampindsats var indsættelsen af taktiske kernevåben.

Pentana-divisionen, der er det eneste historiske eksempel på, at den amerikanske hær planlægger at undvære et taktisk hovedkvarter mellem division og bataljon.

Den nuværende danske divisionskommandos og to brigadekommandoers roller (her gentages, at divisionen og brigaderne for længst er nedlagt som troppeenheder) har været at løse tre forskellige uddannelsesopgaver, for divisionen først og fremmest af de baltiske og danske brigadekadrer, for de danske brigader to forskellige dele af hærens uddannelseopgaver.

De nuværende danske bataljoner er i modsætning til Vistisens opfattelser ikke stærke. Hvis de skulle være opbygget til selvstændige indsættelser som bataljonskampgrupper, måtte deres kampunderafdelinger styrkes meget væsentligt både materiel- og bemandingsmæssigt, og kampgruppens samlede styrke med ildstøtte, luftværn, ingeniører, opklaringsled, helikopterelement og logistik nå op på mindst 1500 mand, hvis vi ser på nuværende internationale eksempler.

I øvrigt kan ingen enheder på bataljonsniveau løse egentlige forsvarsopgaver, kun strategisk afskrækkelse ved tilstedeværelse (som nu i Baltikum og Polen) eller tidsbegrænsede opgaver områdekontrolopgaver under fredsoperationer eller stabiliseringsmissioner (som på Balkan, i Irak og Afghanistan).

Hvorvidt den danske hær skal bevare troppeenhedskommandoer på to niveauer eller kun ét afgænger af, hvilke opgaver vi ser Forsvaret med Hæren løse i fremtiden. Som sagt er brigaderne for længst nedlagte. Med kun ét hovedkvarter mister vi evnen til at føre mere end fire (måske kun tre) primære kampenheder og evnen til at gøre dette mere end ét sted. Det nuværende system giver muligheden for at udvikle evnen (vi har den ikke nu) til både at bevare ansvaret for en fremskudt NATO-indsats i Baltikum, hvor vi både bevarer den nuværende synlige overordnede rolle med divisionskommandoen og selv efter genudvikling af en brigade af de overlevende elementer også bidrager med en dansk troppeenhed. Dette kan så ske uden, at alle føringsstabe sendes ud af landet. Tidligere opstillede kamptropregimenterne også område- eller taktiske føringsstabe (for militærregionerne eller kampgrupperne), men nu har vi kun de tre tilbage.

Det er ikke videnskabeligt eller akademisk at underbygge med argumenter og eksempler samt skitsere konsekvenser. Det er kun grundlæggende debatkultur, hvor man forudsætter, at læserne er interesseret i at blive klogere.

Man skal altid være på forkant i organisations- og doktrinudvikling, men det er hensigtsmæssigt først at gøre sig klart, hvad man taler om.

Niels Klingenberg Vistisen blogindlæg fra 28. juli 2017 samt generalmajor Michael Lollesgards kommentar skal læses på OLFI.dk

4 thoughts on “Svar til Niels Klingenberg Vistesens indlæg om brigaderne på OLFI.dk”

  1. Meget enig med d’herrer generalers kommentar til Niels Klingenberg Vistisens indlæg.

    P.S.

    De tidligere tre totalforsvarsregioner, og deres regionale føringsstrukturer, er med det seneste forsvarforlig reduceret til to; Landsdelsregion Øst​ og Landsdelsregions Vest.

  2. Korrekt, men i modsætning til brigadekommandoer og de specielt de tidligere mobile kampgruppekommandoer (Jyske Kampgruppe af Jyske Dragonregimeent og 4 Sjællandske Kampgruppe af Sjællandske Livregiment) var og er regionskommandoerne ikke sammensat og uddannet til at lede våbnenes samvirke, og da slet ikke nu.

  3. Kære Michael. Jeg er glad for din deltagelse i debatten, og jeg hilser dine indlæg her på FB meget velkomne. Du skal også være meget velkommen til at få en blog på OLFI, og jeg tilbyder dig kvit og frit at få dit svar postet som et debatindlæg, som du selvfølgelig frit kan bringe på din egen blog.

    Men du kan ikke bare tage tekst fra OLFI (Niels Vistisens indlæg og Michael Lollesgaards svar) inklusiv mine billeder, som jeg har ophavsretten til, og lægge ud på din egen blog. Den slags er tyveri. Havde det været enhver anden end dig, ville jeg have pudset Journalistforbundets jurister på gerningsmanden. Samme forseelse har jeg ved tidligere lejligheder fået 10.000 kr. i erstatning for.

    Vi har begge et ønske om at fremme debatten. Jeg gør det på min måde på OLFI, og jeg blander mig ikke i, hvordan du gør det på din i øvrigt glimrende blog. Men jeg håber, at vi kan respektere hinandens indhold og lade det være, hvor det hører hjemme – uden at skulle stjæle for at flytte debatten over i et andet forum.

    Med tak og håb om, at du vil fjerne OLFIs indhold fra din blog.

    Vh, Peter

  4. Kære Peter

    Jeg skrev opsummeringen til OLFI.dk og forsøgte to gange forgæves at få den på her, da FB trods alt er et parallelt sidespor. Første gang kunne jeg ikke få den forbi OLFI-spamfiltret, anden gang kan jeg ikke se grunden, og derfor gik jeg tilbage til egen blog.

    Nu er OLFI-indholdet i slutningen af blogartiklen fjernet og afløst af en henvisning. Hvis du ønsker, at jeg skal skrive debatoplæg til OLFI.dk om et givet forsvars- eller sikkerhedspolitisk emne, kan du bare sende en email, så ser jeg på det.

    Din

    Michael

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *