Bornholm kan desværre ikke forsvares af luftværnsmissiler fra fregatterne

Liselotte Odgaard, Ph.D. er en med rette internationalt anerkendt Kinaspecialist med statskundskabsbaggrund. Hun er ansat på Forsvarsakademiet af den grund. Hun deltog i Folkemødet som privatperson, men hun udtalte sig her om Bornholms situation og forsvar som beskrevet i blogartikeltitlen.

Hun konstaterede muligvis i en uudsagt accept af den øgede trussel mod øen?, at skibsbaseret luftværn er mere “fleksibelt” end landbaseret og derfor en bedre løsning af øens forsvarsproblem. Hun synes ikke at forstå, at dette kun gælder indtil skibet er sænket af en torpedo, mine eller en byge sømålsmissiler. Det er alle umiddelbare muligheder ved en konfliktstart i farvandet ved Bornholm.

Odgaard har imidlertid aldrig beskæftiget sig med det her relevante taktisk-operativ-strategiske problemer. Det kræver dels kræver ajourført viden om våbenteknologi og hvordan kamp gennemføres, dels rutine i analyse af konkrete militære spørgsmål. Hun er som en dygtig skomager, der ikke er blevet ved sin læst. OK som borger i en ramme som Folkemødet, men ikke, hvis man udtaler sig som ekspert.

De fremragende danske fregatter, der desværre mangler penge til den nødvendige bevæbning. Skibe, der dog selv derefter ikke kan sikre Bornholm op til og under en åben konflikt om Baltikum.

Fregatterne diskuteres indgående i NATOs missilforsvar som en del af radardækningen. Det var, hvad der fik den russiske ambassadør til at true Danmark med kernevåben.

NATOs missilforsvar er designet mod iranske missiler, ikke mod russiske. Det er ikke muligt at forsvare Europa eller Danmark mod russiske ballistiske missiler, og det har aldrig været dette forsvars opgave.

Fregatterne kan og bør selvfølgelig udrustes med moderne luftværnsmissiler. Det er meningsløs at have store kostbare enheder, der både mangler besætninger og de nødvendige våben.

Problemet i forhold til Bornholms forsvar er imidlertidig, at heller ikke danske fregatter eller andre NATO-flådefartøjer nu kan gives effektive modmidler mod de supersoniske antiskibsmissiler, som russerne har udviklet og nu har placeret både på skibe, undervandsbåde og på landjorden i Kaliningrad. Og skibe kan let ses og derefter sænkes, hvis de ikke har meget effektive selvforsvarsvåben.

Og da disse våben dels er lettere at skjule end våbenplatforme på havet og dels er forsvaret af mobile både langt og kortrækkede nye luftværnsmissiler, som NATO ikke har modmidler mod, er det ikke holdbart at bygge Bornholms luftforsvar på skibe.

Måder for landbasering af de russiske sømålsmissiler, som Vesten efter oplysninger fra den amerikanske flåde ikke har modmidler mod.

Dette betyder, at heller ikke fregatterne vil kunne overleve øst for Bornholm. Et skib kan sænkes, det kan Bornholm ikke. De eneste flådefartøjer, der kunne bidrage til Bornholms forsvar, er undervandsbåde.

Allerede Søværnets første chef, den dybt respekterede viceadmiral Aage Vedel, konstaterede i sin Flaadeplan fra 1953, at kun undervandsbåde kunne overleve fremskudt i Østersøen. Men denne skibstype findes ikke længere i dansk forsvar, og selv om de skulle blive genindført, er kuptruslen mod Bornholm også helikopterbåren, og dem kan undervandsbåde ikke gøre noget ved.

***

FE, der åbenbart fortsat rådgiver om forhold, som i 25 år gradvis er fravalgt som tjenestens kernekompentence. Det gør indtil korrektioner tjenesten ret irrelevant i forhold til den militære trussel og analysen hos vore naboer.

Det er også væsentligt for situationen – med bedømmelsen af at heller ikke Bornholm er truet – at forstå, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke længere har den kombination af Ruslandsekspertise, militære analyseevne og varslingsfokus, som man havde under Den Kolde Krig.

De nye opgaver, som man har bemandet og organiseret tjenesten til at løse, er primært knyttet til eksterne terrortrusler mod Danmark og mod danske soldater på internationale operationer.

Det vil tage mange år at genetablere den tidligere kapacitet, og nok også nødvendigt igen lade en officer overtage chefsstillingen for at sikre en konsolidering af fokus.

***

Den argumentation mod en genskabelse af et forsvar af Bornholm er stærkt præget af den overfladiske og ukritiske argumentationsform, der præger diskussionen af militære spørgsmål. Det er sket efter, at amatører har overtaget tomrummet efter de bedste af de 150-200 danske officerer, jeg har givet videregående professionsuddannelse. De har åbenbart ikke gidet at holde sig ajour og udfylde den rolle, de blev forberedt til.

For det første ignorer amatører, der kalder sig militære eksperter, at det, den ene part i en konfrontation gør, vil blive forsøgt imødegået af modparten. Man kan ikke stille modparten skakmat ved et smart træk. Man må åbent og selvkritisk tænke og “spille” alle de mulige forløb igennem ud fra en viden om alle parter. Fokus skal herunder samtidig spænde helt fra deres strategiske, dvs. politisk-militære beslutningsproces, til, ned til, hvad enhederne og deres våbensystemer kan og ikke kan.

For det andet overser amatører, at man i sine beslutninger må regne med fysiske og andre angreb på den valgte løsning både efter fjendtlighederne er indledt og før dette. Jo mere åbent, synligt og derfor fristende sårbart, man optræder, desto større er risikoen for ødelæggende tab, efter det tidspunkt, hvor den aktive side i konfrontationen har valgt at tage risikoen for en åben konflikt.

For det tredje anvender amatører positivt lydende ord som “fleksibilitet” i forventning om, at det fortryller og lammer kritisk tænkning hos lyttere og læsere på samme måde, som det åbenbart har ramt dem selv. Her betyder ordet “fleksibilitet”, at luftværnsmissilerne på skibe kan sejle rundt i verden og ikke er henvist til at stå i Danmark helt unyttige, når angrebet sandsynligvis ikke kommer. Lyder godt, hvis man ignorerer, at den kedelige placering i en del af Danmark netop har til formål at forebygge, at det bliver nødvendigt at anvende systemerne.

Kritisk tænkning kan betyde, at man forstår, at nogle af disse missiler må forventes at være på værft, andre måske hæmmet af havari på anden del af skibet, andre igen langt fra Bornholm på det tidspunkt, hvor de skal anvendes her, da netop “fleksibiliteten” også gør det attraktivt at anvende fregatterne langt væk fra Østersøen, også i roller, hvor luftværnsmissilerne er irrelevante.

Også mobile luftværnssystemer på land er sådan set fleksible, da de ikke er placeret i beton, og når radaren ikke er aktiv er de langt mindre synlige og sårbare samt mindre komplekse og udgiftskrævende end skibene.

Luftværnssystemer på land er fleksible i den strategisk-operative forstand, at man eksempelvis kan placere et andet batteri fra luftværnsafdelingen end det på Bornholm placerede fremskudt i en truet del af Baltikum til beskyttelse af danske og andre allierede styrker.

One thought on “Bornholm kan desværre ikke forsvares af luftværnsmissiler fra fregatterne

  1. Lars R. Møller

    Jeg kan kun give Michael ret i alt hvad han skriver her. Hvis det er toppen af FE rådgivning, så er vi på den. Bh Lars Møller

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *