Artikel XIV: Efter udpegningen af den nye forsvarschef
November 10th, 2009
Man kan kun glæde sig over regeringens valg af general Knud Bartels, på trods af, at han jo ikke levede op til de politisk forhåndsmeddelte kriterier.
Glæden skyldes, at Bartels er kendt for sin professionelle indsigt (som de udsendte kan nyde godt af), civil-courage, viljen til meget klar kommunikation (når nødvendigt), samt en grundlæggende kritisk holdning til den dræbende, demotiverende centralisering og bureaukratisering, som har præget organisationens udvikling i de seneste 15 år.
Imidlertid har han kun et par år til at lægge en ny kurs for Forsvaret, der i bedste fald reagerer på kontrolforsøg som en supertanker med for lille maskine i et farvand med stærk strøm. Om hans indsats kan få resultater, afhænger af hans frihed til at opbygge et helt nyt team i forsvarsledelsen, der kan føre hans forhåbentligt nye kurs ud i livet.
Et første skridt, som er en grundlæggende forudsætning for, at Forsvaret kan få kontrol over økonomien, er, at der hurtigt retableres en entydig sammenhæng mellem på den ene side projektansvar og på den anden myndigheden til at lede – og derefter også at sikre denne sammenhæng på lavere niveauer. Når dette er sket, skal chefer med denne kombination af ansvar og myndighed selvfølgelig også holdes personligt ansvarlige for både resurseforbrug og resultater. Når der her skrives personligt ansvarlige, menes dette udiplomatisk og bogstaveligt. Efter de seneste ti år vil dette være den sunde fornufts modrevolution.
Entry filed under: Artikler på dansk